Nogle af billederne vist nedenfor er kun vejledende og refererer ikke til selve begivenheden:

Mandag, den 5. juni 1944

I det gamle bibliotek, som er omdannet til Map Room (Kort værelse) på Southwick House i den nordlige udkant af Portsmouth, er al opmærksomhed rettet mod det ny opsatte landkort, som dækker hele den nordfranske kystlinje.

I lokalet, står en 43-årig høj og ranglet, tydelig nervøs skotsk meteorolog ved navn James Stagg, med rang af Group Captain. Overfor ham sidder de mest magtfulde militære ledere i verden. Stagg, der ikke har sovet hele natten, er den direkte årsag til, at invasionen er udsat med 24 timer. Skal invasion iværksættes i morgen (tirsdag den 6 juni), skal de allierede ledere træffe en afgørelse senest kl. 05:00.

Siddende i lænestole og sofaer, lytter hele den allierede top opmærksomt til Stagg´s prognoser. Udover General Dwight D. Eisenhower befinder sig i lokalet, Eisenhower´s stabschef Major General Walter Bedell Smith, Air Chief Marshal Arthur W. Tedder, Admiral Bertram Ramsey, Air Chief Marshal Sir Trafford Leigh-Mallory og manden der er udpeget, som den øverst ansvarlige for landstyrkerne under invasionen, General Bernard L. Montgomery.

Hvor tidligere møder mellem Stagg og den allierede top har været indledt med drilleri og kække bemærkninger, er situationen denne gang helt anderledes, ansigtsudtrykkene hos de allierede ledere er næsten skræmmende dystre og alvorlige, stemningen er anspændt. Stagg´s opgave er, at aflægge en detaljeret vejrprognose for de næste 24 timer - det Stagg siger vil påvirke i tusindvis af unge mennesker liv.

Vejret er dårligt, det blæser kraftigt og regnen pisker mod ruderne i Southwick House. Eisenhower tager initiativet og siger; ”Now, go ahead, Stagg”. En tydelig nervøs Stagg, smiler anspændt hvorpå han siger; ”Well, I´ll give you som good news. Gentlemen, no substancial change has taken place since we met eight hours ago, but as I see it, the little that has changed is in the direction of optimism”.

Stagg forudsiger en bedring i vejret, som ifølge prognoserne skulle holde indtil om eftermiddagen, den 6. juni. Sigtbarheden skulle være god, vinden jævn til frisk. Det var den positive nyhed de allierede ledere havde ventet på. Øjeblikke senere rejser Eisenhower sig, afgørelsen ligger nu ene og alene på hans skuldre. Tydeligt spekulerende spadserer han frem og tilbage i lokalet, konstant kiggende på det store landkort, før han pludselig stopper op foran de allierede ledere, og med rolig stemme siger; OK, let´s go! – historiens største amfibiske landgangsoperation var sat igang.

Splitsekunder senere er rummet fyldt af en stille og behersket jubel. Stagg fornemmer, at de allierede ledere er som genopstået fra døden. Stagg svarer på nogle få spørgsmål fra de allierede ledere, øjeblikke senere er rummet tomt, tilbage er kun ham og Eisenhower. Stagg som også er på vej ud af rummet, bliver bremset af Eisenhower med ordene; "Stagg, I think we both need a Scotch".

De allierede befalingsmænd omdeler et brev fra General Eisenhower til alle deres underordnede. Ligesom brevets indhold, der er indtalt på bånd af Eisenhower, afspilles gennem højtalerne på de allierede troppetransportskibe.....læs brevet eller lyt med her.

General Eisenhower besøger amerikanske faldskærmssoldater fra 2nd Battalion, 502nd Parachute Infantry Regiment (101st Airborne Division) på RAF flyvepladsen Greenham Common. Godt fire timer senere nedkastes de over ”Dropzone A” nær landsbyen St. Martin-de-Varreville bag Utah Beach.

Fra BBC i London sendes 210 kodede beskeder til den franske modstandsbevægelse, særlig en: ”blessent mon coeur d'une langueur monotone” fortæller La Résistance at invasionen vil finde sted indenfor de næste 24 timer.

Operation Deadstick (der er en del af Operation Tonga) indledes. Seks Halifax bombefly med Horsa svævefly på slæb forlader RAF flyvepladsen Tarrant Rushton med kurs mod Normandiet. Målet er broerne over Orne-floden og Caen-kanalen (i dag kendt som Pegasus-broen) ved Bénouville.

C-47 transportfly forlader RAF flyvepladsen Broadwell. Ombord er faldskærmssoldater fra 9th Parachute Battalion (6th British Airborne Division) – målet er det tyske kanonbatteri ved landsbyen Merville.

Tirsdag, den 6. juni 1944 "D-Dag"

De tyske kystbatterier mellem Le Havre og Cherbourg er mål for allierede bombefly – det er det første af en række bombetogter som gennemføres i løbet af natten.

De første Titanic-teams (Operation Titanic) på hver tre mand, nedkastes fra Halifax bombefly over Normandiet og lander på en mark ca. 8 km vest for byen St. Lô. Lieutenant Norman H. Poole, en britiske commandosoldat i Special Air Service bliver den første allierede soldat, som sætter foden på fransk jord.

De første Pathfinders fra 101st Airborne Division nedkastes over området bag Utah Beach. De skal markere nedkastningsområderne for de mange C-47 fly som medbringer hovedstyrken. Captain Frank Lillyman bliver den første amerikanske soldat som sætter foden på fransk jord. De første af i alt 443 C-47 transportfly, som medbringer hovedstyrken ankommer en halv time efter Pathfinderne.

Det første Horsa svævefly i Operation Deadstick - Euston I, som medbringer soldater fra Oxfordshire & Buckinghamshire Light Infantry under ledelse af Major John Howard, lander blot 50 meter fra broen over Caen-kanalen (i dag kendt som Pegasus broen). Yderligere to svæve- fly lander inden for de næste par minutter.

Seks Albermale fly nedkaster 60 britiske Pathfinders fra 22nd Independent Parachute Company over området øst for Orne-floden. De skal markere nedkastningsområdere (Dropzone N, V og K) hvor hovedstyrken i 6th Airborne Division skal nedkastes.

Major John Howard og hans mænd har erobret broen over Caen-kanalen. Under kampene ved broen, bliver den britiske soldat Lieutenant Herbert Denham ”Den” Brotherridge dræbt, han bliver den første allierede soldat som falder i kamp på D-dag.

I kompagni hovedkvarteret for Hauptmann Fink´s I. Kompanie, Grenadier-Regiment 919 indløber der melding om at fjendtlige faldskærmssoldater befinder sig i området omkring landsbyerne Beuzeville-au-Plain og Foucarville. 

Briternes 3rd og 5th Parachute Brigade, der er en del af hovedstyrken i 6th Airborne Division, nedkastes over området umiddelbart øst for Orne-floden

Den vagthavende officer i 716. Infanterie-Division informerer divisionschefen Generalleutnant Wilhelm Richter, der opholder sig i sit hovedkvarter i La Folie-Couvrechef om, at talrige fjendtlige faldskærmssoldater er nedkastet øst Orne-floden og på Cotentin-halvøen.

Pathfinders fra den amerikanske 82nd Airborne Division nedkastes over området omkring Merderet-floden vest for St. Mére-Èglise, her skal de markere de tre Dropzones ”O, T og N”. En halv time senere følger de første af i alt 369 C-47 transportfly, som medbringer hovedstyrken.

Major General Maxwell D. Taylor, den øverstbefalende for 101st Airborne Division nedkastes over Normandiet. Han lander nær landsbyen Hiesville, hvor han senere på natten etablerer sit hovedkvarter.

General Friedrich Dollmann sætter hele den tyske 7. Armee i højeste alarmberedskab 

På samtlige 8th US Air Force flyvepladser i Sydengland indledes briefingen af mandskabet på de amerikanske bombefly. Hver briefing indledes med: ”This is it – This is D-Day!”

General Marcks, den øverstbefalende for 84. Armee Korps, som befinder sig i sit hovedkvarter i St. Lô, modtager information om at fjendtlige faldskærmssoldater er observeret ved Sainte-Marie-du-Mont og St. Mére-Èglise på Cotentin-halvøen.

De første af i alt 1.198 bombefly fra 8th US Air Force, som bl.a. skal blødgøre de tyske forsvarsanlæg langs invasionskysten, forlader deres baser i England. Take-off foregår henover det meste af natten. Klokken 05:29 letter det sidste bombefly med kurs mod Normandiet.

Generalfeldmarschall von Rundstedt informeres om tiltagende fjendtlig aktivitet, flere steder i Normandiet.

Major General James M. "Jumpin Jim" Gavin, den øverstbefalende for 82nd Airborne Division nedkastes over Normandiet. Han lander nær broen ved La Fiére, vest for St. Mére-Èglise.

Major Hamann, vagthavende officer for 709. Infanterie-Division, meddeler hovedkvarteret i St. Lô, at talstærke kontingenter at fjendtlige faldskærmstropper er landet vest for St. Mére-Èglise.

Alle tyske enheder, kystbatterier og regiments hovedkvarterer langs kysten sættes i højeste alarm beredskab.

Den vagthavende officer i 91. Infanterie-Division meddeler hovedkvarteret i St. Lô, at fjendtlige faldskærmstropper er observeret nær St. Come-du-Mont, Hiesville og Angoville-au-Plain.

USS Bayfield, amerikansk krigsskib – kaster anker 19 km fra kysten ud for Utah Beach. Ombord befinder sig Major General Joseph L. ”Lightning Joe” Collins, den øverstbefalende for enhederne der skal landsættes på Utah Beach (Assault Force U).

De første amerikanske soldater, der skal udgøre de første angrebsbølger på Omaha- og Utah Beach (som vil være de første strandafsnit, hvor der landsættes soldate) begynder at forlade troppetransportskibene, for at gå ombord i de mange landgangsfartøjer.

USS Augusta, amerikansk krigsskib – kaster anker 18 km fra kysten ud for Omaha Beach. Ombord befinder sig Major General Leonard T. Gerow, den øverstbefalende for enhederne der skal landsættes på Omaha Beach (Assault Force O), og den øverstbefalende for First US Army, Lieutenant General Omar N. Bradley.

Allierede krigsskibe, der skal beskyde de tyske stillinger og kystbatterier, ankommer til deres position ud for kysten.

Hovedkvarteret for Generalleutnant Wilhelm Falleys, 91. Infanterie-Division, som befinder sig nær landsbyen Picauville, meddeler General Marcks der befinder sig i sit hovedkvarter i St. Lô, at de er under voldsomt fjendtligt angreb.

716. Infanterie-Divison melder om store koncentrationer af fjendtlige faldskærmssoldater øst for Orne-floden nær landsbyerne Amfreville, Hérouvillette, Breville, Toufreville, Le Mesnil og Gonneville.

55 Horsa-svævefly, med hovedkvarteret for 6th British Airborne Division ombord, lander som planlagt i Landingzone ”N” umiddelbart nord for landsbyen Ranville.

En tydelig forvirret Major Hamann, vagthavende officer i 709. Infanterie-Division kontakter hovedkvarteret i St. Lô. Han kan berette, at der er observeret fjendtlige faldskærmssoldater nær Amfreville, Hiesville, Blosville, Turqueville, Sébeville, Ravenoville og St. Marie-du-Mont. Hamanns afsluttende kommentar er; ”de er overalt”.

Store dele af det tyske kommunikationssystem bryder sammen. Hen over natten har den franske modstandsbevægelse ”La Résistance” gennemført 94 velkoordinerede sabotage aktioner mod over- og underjordiske telefonforbindelser, som efterlader store dele af det tyske kommunikationssystem i et komplet kaos. Den øverstbefalende for 84. Armee-Korps, General Erich Marcks er fra dette tidspunkt ude af stand til og kommunikere med regimentshovedkvartererne og ildleder- og observationsbunkerne ude ved kysten.

Mission ”Chicago” indledes: 52 Waco CG-4 svævefly der medbringer 158 mand fra 101st Airborne Division, samt panserværnskanoner og medicinsk udstyr lander som planlagt ved Landingzone ”E” nord for landsbyen Hiesville.

Mission ”Detroit” indledes: 52 Waco CG-4 svævefly der medbringer 158 mand fra 82nd Airborne Division, samt panserværnskanoner og medicinsk udstyr lander som planlagt ved Landingzone ”O” nord vest for St. Mére-Èglise.

Britiske faldskærmssoldater anført af Lieutenant Colonel Terence Ottway angriber Merville batteriet, selvom angrebsstyrken blot tæller 150 mand ud af en oprindelig planlagt styrke på 750 mand og mangler tunge våben. Angrebets fart og voldsomhed kompenserer for de manglende tunge våben. Klokken 04:45, blot få minutter før HMS Arethusa skulle åbne ild mod batteriet, kan Ottway affyre et gult signalblus som indikerer, at missionen er udført. Af de 150 faldskærmssoldater som stormer batteriet, er kun cirka halvdelen stadig kampdygtige. Det viser sig at batteriet blot er udstyret med ældre 100 mm kanoner, og ikke 150 mm kanoner som efterretningskilder havde rapporteret.  

Anført af Lieutenant Colonel Edward C. Krause befrier soldater 3. Batallion (505 Parachute Infantry Regiment) byen St. Mère-Église. En lille times tid senere er hagekorsflaget fjernet fra byens rådhus, Stars and Stripes vejer nu fra rådhusets tag.

De første soldater landsættes fra søsiden. Fem kilometer fra kysten ud for Utah Beach, er 132 mand fra 4th- og 24th Cavalry Squadron, der er en del af 4th US Cavalry Group under kommando af Lieutenant Colonel Edward Dunn gået i land på øerne Îles Saint-Marcouf. De allierede formoder tyske artilleri stillinger og observationsposter på øerne. De to øer er forladte, i stedet har tyskerne tilsået dem med miner. Nogle af soldaterne bliver fanget i et minefelt – nitten bliver dræbt eller såret.   

Generalfeldmarschall Gerd von Rundstedt, Oberbefehlshaber West (Chefen for tyskernes 7. Arme) og dermed øverste chef for de tyske enheder ved invasionskysten, beordrer 12. SS Panser-Division og Panzer-Lehr Division til omgående og begive sig til kystområdet. Ved OKW ”Oberkommando der Wehrmacht” (Værnemagtens Overkommando) føler Generalfeldmarschall Alfred Jodl sig forbigået og annullerer kl. 06:30 ordren. I stedet vil han vente til Hitler – som har givet strenge ordrer om, ikke at ville vækkes – vågner af sig selv.

Marine Gruppenkommando West beordrer patrulje- og torpedobåde til, omgående at rekognoscere Seine bugten for fjendtlige fartøjer. Korvettenkapitän Heinrich Hoffmann, chefen for 5. Schnellboot-Flotille forlader havnen i Le Havre med tre både.

Ud for invastionskysten dukker to mini-ubåde (kendt som ”X-Craft”) simultant op til overfladen, 35 kilometer fra hinanden men blot halvanden kilometer fra kysten. De to mini-ubåde, X21 og X23, hver med en fem mands besætning har i 74 timer været nedsænket ud for kysten. Ved overfladen hæver besætningen ubådens 5,5 meter lange teleskopmast med stroboskoplys og radiosender, som indtil flåden nærmer sig skal markere den vestlige og østlige grænse i det britiske og canadiske invasionsområde.

Det allierede flådebombardement indledes. Syv slagskibe, 23 krydsere og 103 destroyere beskyder de tyske forsvarsanlæg langs invasionskysten. Bombardementet varer en lille times tid. 

Hoffmann´s tre torpedo både har passeret den kunstige tåge langs kysten og er nået ud på åbent hav.

Her spotter de dele af invasionsflåden og går omgående til angreb. De britiske krigsskibe HMS Warspite og HMS Ramillies svarer igen. De tre torpedobåde når at affyre 18 torpedoer – en rammer plet – den norske destroyer HNoMS Svenner rammes midtskibs, og synker få minutter senere, 33 mand af den 219 mands store besætning mister livet, resten redes af andre fartøjer. De tre torpedo både som er under voldsom beskydning opgiver deres forehavende og forsvinder igen.

32 Sherman DD (Duplex Drive) amfibiske kampvogne fra B og C Company, 741^st Tank Battalion søsættes 6 kilometer fra kysten ud for Omaha Beach. Det ender i en katastrofe, den alt for tidlige søsætning og den hårde sø gør at 27 kampvogne synker, tre når ikke at blive søsat, kun to når stranden. Dermed går en yderst vigtig støtte til forreste angrebsbølger tabt.

Kystbatteriet ved Longues-sur-Mer åbner for første gang ild mod invasionsflåden. Batteriet affyrer 10 granater mod den amerikanske destroyer USS Emmons, dog uden at være i nærheden af at ramme. Batteriet retter nu dets kanoner mod det amerikanske krigsskib USS Arkansas, udfaldet her er ikke bedre. USS Arkansas svarer igen og affyrer tyve 305 mm og mere end et hundrede 127 mm granater mod batteriet. Denne beskydning resulterer i, at kommunikationslinjen mellem kanonerne og ildleder- og observationsbunkeren går tabt. Batteriet vælger i stedet og rette dets kanoner mod mål der ligger tættere på. Det lykkedes på hele D-dag ikke batteriet og ramme et eneste flådefartøj til trods for at 170 granater blev affyret.

Solopgang langs invasionskysten

Fra BBC i London sendes en besked fra General Eisenhower til indbyggerne i Normandiet, med ordlyden: "The lives of many of you depend on the speed with which you obey. Leave your towns at once - stay off the roads - go on foot and take nothing with you that is difficult to carry. Do not gather in groups which may be mistaken for enemy troops." 

Special byggede pramme som er døbt LCT(R) for Landing Craft Tank, Rocket og har fået påmonteret raketbatterier nærmer sig kysten, de er udset til - ved tæppebombning af stranden - at ødelægge pigtrådsafspærringer og sprænge store dele af de i tusindvis af miner, som tyskerne har placeret på strandene.

Der affyres 22.000 raketter mod den britiske afsnit (Gold, Juno og Sword Beach) og 18.000 mod de amerikanske afsnit (Utah og Omaha Beach). Effekten er middel.

H-Hour på Utah Beach. En kombination af stærk tidevandsstrøm og fejl navigation, gør at det de første enheder fra 4th Infantry Division gør i land, 1.800 meter længere mod syd end oprindelig planlagt, det viser sig dog at være en ret så heldig afvigelse i forhold til den oprindelige plan, de tyske stillinger er ikke særlig svært befæstede på dette sted, og Brigadegeneral Theodor Roosevelt Jr. (en fætter til den amerikanske præsident), beslutter derfor at de efterfølgende angrebsbølger og konvojer skal landsættes samme sted.

H-Hour på Omaha Beach. De to amerikanske divisioner, 1st og 29th Infantry Divisions landsættes over en næsten 7 km bred front. De tyske bunkere og forsvarsanlæg har ikke lidt voldsom skade under bombardementerne og er stort set intakte. De amerikanske soldater møder kraftig modstand og er under voldsom beskydning. Særligt 29th ID længst mod vest er hårdt ramt, her er tabstallene blandt de første angrebsbølger på over 80%. De amerikanske tropper bliver, til trods for den voldsomme beskydning ved med og strømme op på stranden, landgangen for de første angrebsbølger på Omaha ender i en regulær nedslagtning.

På tysk side er forvirringen komplet. Er dette blot en afledningsmanøvre, eller er det den ventede invasionen, som er i gang. Samtidig er der blandt nogle af de tyske generaler en udbredt bestyrtelse og harme over, at Generalfeldmarschall Jodl stadig nægter, at frigive de så vigtige kampvognsenheder, uden direkte ordre fra Hitler. ”Der Führer”, der var gået i seng efter midnat, havde givet strenge ordrer om tidligst at ville vækkes kl. 09:00.

General Eisenhoweer modtager en haste besked fra chefen for de allierede flystyrker, Air Marshal, Sir Trafford Leigh Mallory, beskeden er kort; ”Nedkastning af faldskærmstropper er gået godt, næsten alle missioner fuldført, tabstallet er langt lavere end frygtet”.

225 Rangers under kommando af Lieutenant Colonel James Rudder angriber den østlige side af klipperne ved Pointe-du-Hoc, her har tyskerne på toppen placeret et kystbatteri med fire 155 mm kanoner, som er en direkte trussel mod tropperne på Utah og Omaha. Efter tyve minutters kamp har de amerikanske rangers indtaget batteriet. Til deres store overraskelse er samtlige kanonbunkere dog tomme. Tyskerne havde nogle uger forinden fjernet kanonerne. En amerikansk patrulje finder senere samme dag kanonerne godt kamufleret på en mark knap 1,5 km fra Pointe-du-Hoc, hvor de ødelægges.

Anført af Major General Douglas Graham landsættes dele af den britiske 50th (Northumbrain) Infantry Division over en 5 km bred front på Gold Beach. Divisionen har fået til opgave, at etablere et brohoved mellem Arromanches, der var udset til at huse den ene af de to kunstige ”Mulberry” havne, og landsbyen Ver-sur-Mer. Endnu samme dag skal byen Bayeux, et centralt trafikknudepunkt ved landevej N13 som forbinder Caen og Cherbourg erobres. Efter at have nedkæmpet den første modstand, vinder briterne hastigt terræn – med relativt få tab.

Rommels stabschef Hans Speidel, ringer til Rommel, der befinder sig i Herrlingen nær Ulm, for at fejre konens 50-års fødselsdag. Speidel meddeler Rommel, at store mængde af fjendtlige faldskærmstropper er nedkastet flere steder over Normandiet. Speidel afslutter opkaldet, ved og sige, at han vil ringe igen når der er mere konkret nyt.

Den britiske 3rd Infantry Division under kommando af General T. D. Rennie går i land på Sword Beach, bombardementerne fra luften og søen har været effektive, en del af de tyske forsvarsstillinger er ukampdygtige, alligevel bider tyskerne indædt fra sig og voldsomme kampe sinker fremrykningen.

Rennie´s opgave: indtage og sikre et stort område langs Orne floden, opnå kontakt med enheder fra 6th British Airborne Division og 3rd Canadian Infantry Division, samt før midnat indtage byen Caen.

177 franske elitesoldater fra 1er Bataillon de Fusiliers Marins Commandos under ledelse af Philippe Kieffer, bliver landsat sammen med de britiske enheder.

Den canadiske 3rd Infantry Division under kommando af General R. F. L. Keller landsættes (med mere end 10 minutter forsinkelse) to steder på Juno Beach – hhv. kl. 07:45 og kl. 07:55. Canadierne gør flittigt brug af de amfibiske kampvogne, 7 ud af 29 DD kampvogne synker dog i den hårde sø, tyskerne kæmper indædt for området, med store canadiske tab som følge.

Kellers mission: efter landgangen, dirigere tropperne mod Caen og erobre flyvepladsen ved Carpiquet.

General Eisenhower giver tilladelse til at frigive meddelelsen, der bekendtgør begyndelsen på invasionen. En halv time senere kan nationen høre John Snagges stemme i radionen, da BBC udsender ”Communique No. 1” med den simple ordlyd: "Under the command of General Eisenhower, Allied naval forces, supported by strong air forces, began landing Allied armies this morning on the northern coast of France."

I fængslet i Caen, indleder tyskerne henrettelsen af 92 franske frihedskæmpere - uden nogen forudgående afhøring eller rettergang. Ligene af de 92 frihedskæmpere er den dag i dag aldrig fundet.

Officerer begynder og omgruppere enhederne, som stadig er fanget på stranden, i skjul bag forhindringer og i granathuller. De søger efter en vej ud af helvedet på Omaha Beach, det er i forbindelse med denne omgruppering at Major George A. Taylor fra 1st Infantry Division, siger den berømte sætning: "There are two kinds of people who are staying on this beach: those who are dead and those who are going to die. Now let’s get the hell out of here."

Mere end 2.200 døde og sårede ligger på dette tidspunkt strøet ud over stranden, dertil kommer de druknede som bliver skyllet i land, i takt med at tidevandet stiger.

Rommel, som stadig er uvidende om invasionen, er utålmodig og ringer til Speidel for at høre nyt. Speidel kan dog, grundet nedbruddet på store dele af det tyske kommunikationssystem, kun berette at fjendtlige tropper tilsyneladende er nedkastet på Cotentin halvøen. Rommel, som den 7. juni skulle have haft et møde med Hitler, vælger at afbryde opholdet i Tyskland og kører tilbage til Normandiet.

I London taler premierminister Winston Churchill i Underhuset (House of Commons):

"I have also to announce to the House that during the night and the early hours of this morning, the first of the series of landings in force upon the European Continent has taken place....An immense armada of upwards of 4,000 ships, together with several thousand smaller craft, crossed the Channel. Massed airborne landings have been successfully effected behind the enemy lines, and landings on the beaches are proceeding at various points at the present time....So far the Commanders who are engaged report that everything is proceeding according to plan. And what a plan! This vast operation is undoubtedly the most complicated and difficult that has ever taken place."

Canadiske enheder fra Regina Rifle Regiment befrier byen Courseulles, tre af regimentets kompagnier rykker ind i landet mod landsbyen Reviers.

General Omar Bradley modtager besked fra Omaha Beach: På dele af stranden er tropper stadig fanget i tysk krydsild. I de to sektorer Easy Green og Easy Red er højdedragene erobret og sikret. Forstærkninger ankommer som planlagt. De sårede evakueres som planlagt.

Det britiske 1st Suffolk Regiment´s B-kompagni indtager ”Morris” kystbatteriet og dets tre 105 mm kanoner ved Colleville-sur-Orne. 67 tyske artillerister tages som fanger.

Byen Caen bombes første gang på D-dag. 73 B-24 bombefly fra 2nd Bombardment Group kaster 160 tons bomber over byen. Forstæderne Saint Jean, Saint Julien og området ved slottet er hårdt ramt. Mange civile er dræbt, hele bydele står i brand. Byen bombes tre gange i løbet af den 6. juni – store dele af den historiske by er lagt i ruiner.

General Günther Blumentritt ringer til General Speidel, som befinder sig i Rommels hovedkvarter og meddeler ham, at Hitler langt om længe har givet de to, for tyskerne så vigtige panser enheder – 12 SS Panzer-Division ”Hitlerjugend” som er stationeret syd for Rouen og Panzer Lehr Divisionen som er stationeret nær Chartres – ordre til omgående, at bevæge sig mod kysten.

Det tyske forsvarsanlæg Wn 17 ”Hillman” som ligger ved Colleville-sur-Orne (i dag Colleville-Montgomery) falder til kampvogne fra B-Squadron, 13th Hussars og enheder fra 2. Battalion, East Yorkshire Regiment. Garnisonens 40 soldater overgiver sig.

Widerstandsnest Wn-12, med det britiske dæknavn ”Daimler” syd for Ouistreham, som var udstyret med fire 155 mm kanoner, overgiver sig til enheder fra 2. Battalion, East Yorkshire Regiment. 70 tyske artillerister overgiver sig.

Rommel ankommer i sin stabsbil, sammen med chaufføren Manfred Müller og en livvagt til sit hovedkvarter i Château La-Roche-Guyon, som ligger 70 km vest for Paris.

Soldater fra No. 47 Royal Marine Commando når frem til den lille by Commes, øst for Port-en-Bessin, her etablerer de forsvarsstillinger og graver sig ned for natten.

Operation Mallard indeledes - en armada på 249 svævefly (219 Horsa- og 30 Hamilcar) som medbringer forstærkninger til 6th British Airborne Division, lander to forskellige steder i forud markerede ”Landingzones” ved Ranville og mellem byerne St. Aubin-d’Arguenay og Benouville.

General Montgomery forlader havnen i Portsmouth ombord på den britiske destroyer HMS Faulknor, med kurs mod Normandiet. Han ankommer i de tidlige morgentimer den 8. juni, straks efter ankomsten etablerer han sit hovedkvarter på et lille Châteua i udkanten af landsbyen Creully. Han indkvarterer sig ikke i hovedbygningen, men derimod i hans skurvogn i området bag bygningen.

Solnedgang over invasionskysten

”Den længste dag” slutter - ved midnat er mere end 165.000 allierede soldater i kamp i Normandiet, de allierede ledere er optimistiske – forstærkninger og forsyninger ankommer som planlagt. Tabene er langt lavere end frygtet: blandt tropperne landsat fra søsiden er tabstallet på 7.844 dræbte, sårende eller savnede (Utah 589, Omaha 3.686, Gold 1.023, Juno 1.242 og Sword 1.304). Blandt de luftbårne enheder er tabstallet 3.699.

Kontakt

Om mig

About me

À propos moi