mine favoritter

MINE FAVORITTER

Camping Municipal des Bords de l'Aure de Bayeux

Boulevard d'Eindhoven (Allée du Camping), 14400 Bayeux

GPS: (DMS) 49°17'02.5"N 0°41'50.8"W eller (DD) 49.283998, -0.697530

Campingpladsen, som har været min og familiens faste base under de sidste mange ophold i Normandiet ligger i den nordlige udkant af byen, blot få minutters gang fra det historiske centrum af Bayeux. En stille og rolig plads i smukke omgivelser, som råder over 140 pladser til telte, campingvogne og autocampere. Der er også mulighed for at leje en af de i alt fuldt udstyrede hytter i størrelser fra 2 til 8 personer, hvoraf den ene er handicapvenlig. Under det nye værtspar Emanuelle og Dominique har campingpladsen gennemgået en omfattende modernisering, heriblandt en helt ny bad og toiletbygning – ligeledes handicapvenlige. Bor man på campingpladsen, har man gratis adgang til byens svømmehal/badeland Aquatic Center AUREO, som ligger på nabogrunden. Campingpladsen er åben fra cirka 1. april til cirka 1. november.


Link til campingpladsens hjemmeside finder du her

Booking og priser finder du her

Campingpladsen flyer med kort finder du her

IMG_6027
IMG_9230
DSCN2640
hjs camping 6
hjs camping 8
hjs camping 7
37028809_1083859441761722_3963816804853219328_n
hjs bayeux 2
hjs bayeux 1

Le Domesday (Restaurant - Pizzeria – Crêperie)

18-20 rue Larcher (ved katedralen), 14400 Bayeux

GPS: (DMS) 49°16'30.7"N 0°42'08.6"W eller (DD) 49.275201, -0.702417

Et af mine absolutte favorit spisesteder i Normandiet – er som minimum, altid familiens faste spisested på den første, og på den sidste aften i Bayeux. Fantastisk beliggenhed ved siden af katedralen. Hyggelig udendørs terrasse omkranset af et glasparti og dækket af en stor markise, som giver læ for vind og vejr. Alsidigt menukort (okay priser) med friske råvarer, som også inkluderer børne- og vegetar retter. Venligt og imødekommende personale. Restauranten er populær, derfor kan det i højsæsonen være en fordel med bordreservation. Som de fleste restauranter i Frankrig har også Le Domesday nogle – efter danske forhold – skæve åbningstider, som er fra 11:45 til 14:30 og 18:15 til 21:00 i højsæsonen. Mit Tip! Vil du spise aftensmad her, så reserver bord under ”middagsåbningen”.


Det aktuelle menukort finder du på deres Facebook side her

IMG_0833
hjs le domesday
hjs le domesday 1

Restaurant La Maison Du 6

1 Cale Neptune, 14117 Arromanches-les-Baines

GPS: (DMS) 49°20'23.9"N 0°37'26.2"W eller (DD) 49.339964, -0.623934

Er du til skaldyr, må du simpelthen ikke glippe denne restaurant. Tilbyder bl.a. ”Formule Buffet de Fruits de Mer”, en skaldyrsbuffet ”a la all you can eat” – råvarerne er friske og stammer oftest fra de lokale fiskere. Prisen for denne buffet ligger i skrivende stund på ca. 200 danske kroner, inklusive is efter eget valg til dessert. Derudover tilbydes naturligvis fiske retter af forskellig art, og til dem der ikke er til den slags, er der bl.a. et okay udvalg af forskellige burgere på menukortet. Hyggelig udendørs terrasse med blik på resterne af den kunstige havn. Det ideelle frokost sted. Undgå tidsrummet mellem kl. 12-13 hvor der som regel er fyldt godt op – særligt i højsæsonen.


Besøg hjemmesiden her

IMG_0576
hjs la maison 1
hjs la maison 2

Brasserie Artisanale de Sainte Mère Eglise

33 rue du Géneral de Gaulle, 50480 Ste Mère Église

GPS: (DMS) 49°24'28.6"N 1°19'01.8"W eller (DD) 49.407954, -1.317176

Er du til special øl, så må du ganske enkelt ikke snyde dig selv for et besøg på det lille mikro bryggeri Brasserie Artisanale de Sainte Mère Église. Det lille bryggeri ligger, som navnet afslører i Sainte Mère Église. I 2014 droppede ægteparret Laurence og Jérôme Etasse livet som værter på byens campingplads og gik i stedet ”all in” på brygning af øl – en mission der er lykkedes. Siden starten har parret vundet adskillige medaljer. Det lille bryggeri har til huse i en tidligere lagerbygning i Sainte Mère Église. For nogle år siden overtog parret en tidligere frisørsalon nær byens kirke og indrettede den til butik, hvor de forskellige øl sælges. Der er mulighed for (efter forudgående aftale) at besøge bryggeriet i juli og august, hvor Jérôme fortæller om de forskellige øl. Butikken er åben mandag fra 14:00-18:30 og tirsdag til lørdag fra 10:00 til 18:30 


Besøg hjemmesiden her

hjs biere 5
hjs biere 4
hjs biere 8
hjs biere 6
hjs biere 7
hjs biere 2

La Marsala

17 Rue des Cuisiniers, 14400 Bayeux

GPS: (DMS) 49°16'36.8"N 0°42'11.5"W eller (DD) 49.276884, -0.703195

Ikke langt fra katedralen i Bayeux, ligger denne lille hyggelige restaurant. La Marsala kan vel bedst betegnes som en italiensk restaurant, hvor der serveres ganske fortrinlige pasta retter og naturligvis pizza - det traditionelle franske køkken er dog ikke helt tilsidesat. Ej heller La Marsala´s dessert kort, som bl.a. byder på velsmagende parfait, chokolademousse eller æble tærter er at foragte. Priserne er overkommelige, her kommer man langt for ca. 20 euro pr. person. Vinkortet er omfattende, og kan tilfredsstille de fleste behov. Venlig og imødekommende personale, med gode engelsk kundskaber for dem der ikke er så drevet i det franske. Åben dagligt fra middag til hen på aftenen.

IMG_1213
hjs marsala
hjs marsala 1
hjs marsala 2

Tilbage til NORMANDIET: ANDET END D-DAG her

OBS! Skiftende turist informationer

Turisme er en industri i evig forandring. Du skal derfor være opmærksom på, at alle turistinformationer på denne hjemmeside, kan være underlagt mere eller mindre hyppige ændringer. Hoteller, restauranter, campingpladser, forlystelser etc. skifter ejer eller bestyrer - nogle lukker. Museer ændrer deres åbningstider, entrepriser og displays mens nogle måske helt lukker. Derfor skal du kun se turistinformationerne på denne hjemmeside som vejledende og betragte dem som værende så korrekte som mulige på tidspunktet for offentliggørelsen.