Oversigts kort 

Såkaldte ”Advanced Landing Grounds” (ALG) ofte blot omtalt som ”Tactical Combat Airfields” var fremskudte (midlertidige) flyvepladser, som på rekordtid blev anlagt af ingeniørenheder fra Royal Air Force og US Air Force i Normandiet i dagene efter D-dag.

I modsætning til de permanente militærflyvepladser i Storbritannien, der var designet til de strategiske bombninger af Nazi-Tyskland, var de taktiske flyvepladser på det europæiske kontinent kun midlertidige, ofte improviserede flyvepladser hvorfra eskadriller af jagerfly skulle støtte landtropperne under kampene og den videre fremrykning i Normandiet. Når frontlinjen flyttede sig udenfor flyenes operationsradius, flyttede også de fremskudte flyvepladser med. De flyvepladser der havde været i brug blev enten anvendt til andre formål eller helt nedlagt.

Blot få timer efter, at de første allierede tropper havde forceret de normanniske strande på D-dag, fulgte ingeniørenheder fra Royal Air Force Airfield Construction Service og IX Engineering Command efter. Deres opgave var, hurtigst muligt at opføre operative fremskudte flyvepladser på det europæiske kontinent. Under den senere allierede fremrykning op gennem Frankrig og videre ind i Tyskland, opførte allierede ingeniørtropper mere end 280 af disse midlertidige flyvepladser.

Af sikkerhedsmæssige årsager fik hver flyveplads tildelt et nummer, i stedet for at blive opkaldt efter dens geografiske placering. De amerikanske flyvepladser blev udstyret med et ”A” foran nummeret, mens de britiske blev udstyret med et ”B”. Numrene blev sekventielt tildelt efterhånden som de blev planlagt, og har intet med dens placering eller planlagte ibrugtagning at gøre, som man ellers kunne være foranlediget til at tro. F.eks. blev ALG A-1 (Saint-Pierre-du-Mont) erklæret operativ den 13. juni, mens ALG A-3 (Cardonville) var operativ den 14. juni, så var ALG A-2 (Criqueville-en-Bessin) først operativ den 19. juni.

Enkelte af disse flyvepladser havde ikke tilknyttet egentlige jagerflys eskadriller, men var i stedet opført som såkaldte S&E Fields (Supply and Evacuation) til modtagelse af forsyninger og evakuering af sårede. Disse flyvepladser var kendetegnet af hastigt anlagte start- og runways, og var typisk kun bemandet med en mindre gruppe jordpersonel, med en ringe eller ingen anden infrastruktur end telte. Efterhånden som landtropperne rykkede mod øst, blev de sårede fragtet til S&E Fields i baglandet hvorfra de i C-47 transportfly (som medbragte forsyninger) blev evakueret til hospitalsbehandling i England.

Når teknikkerne i IX Engineering Command havde godkendt og erklæret en flyveplads for operativ, gik der typisk mindre et døgn før en eller flere jagerfly eskadriller ”flyttede ind” på pladsen. En fremskudt flyveplads kun være operativ i et par dage eller uger, eller endda flere måneder – alt afhængig af placering og operative krav. Når en jagerflys eskadrille flyttede til den næste tildelte Advanced Landing Ground, blev den forladte flyveplads enten brugt som S&E Field, eller jorden overdraget til lodsejeren eller de civile myndigheder i området.

Frem til det tyske sammenbrud ved Falaise i slutningen af august 1944, planlagde de allierede opførelsen af enoghalvtreds midlertidige flyvepladser i Normandiet – otteogfyrre Advanced Landing Grounds blev opført, mens tre ikke nåede længere end tegnebrættet. Her følger et miniportræt af langt størstedelen af de 48 midlertidige flyvepladser i Normandiet.

Øvrige afsnit i D-DAG: 6 JUNI 1944 og KAMPEN OM NORMANDIET

OPERATION BODYGUARD: ET GIGANTISK BEDRAG.....læs mere her

OPERATION NEPTUNE: ANGREBET.....læs mere her

D-DAG: TAL OG FAKTA.....læs mere her

D-DAG: TIME FOR TIME.....læs mere her

KAMPEN OM NORMANDIET.....læs mere her

TEKNOLOGI ANNO 1944.....læs mere her

OVERLORDS ANSIGTER.....læs mere her

DE FEM STRANDE.....læs mere her

DENGANG OG NU.....læs mere her

Kontakt

Om mig

About me

À propos moi