DE FEM STRANDAFSNIT

Selve invasionsområdet strækker sig over en samlet bredde på 81 kilometer, fra det sydøstlige hjørne af Cotentin-halvøen længst mod vest til Orne-flodens munding længst mod øst.

Nedenfor finder du et mini portræt af de fem strandafsnit.

SWORD BEACH

Sword Beach var det østligste af de fem strandafsnit. Her skulle britiske tropper fra 3rd Infantry Division ledsaget af 177 franske commandos, landsættes under kommando af Major-General Thomas G. Rennie.

Selve landsætningsområdet strækker sig fra Lion-sur-Mer i vest til Ouistreham ved Orne flodens udmunding i øst. Klipper, rev og sandbanker ud for Luc-sur-Mer, samt den svært befæstede by Ouistreham tillod dog kun en landgang på et fire kilometer bredt afsnit mellem Lion-sur-Mer og Colleville (det nuværende Colleville-Montgomery). D-dags målet for de landsatte enheder var, sammen med enhederne fra Juno Beach at etablere et sammenhængende brohoved. Hurtigst muligt at indtage byen Caen, samt opnå kontakt med de britiske faldskærmstropper, som natten forinden......læs mere her.

JUNO BEACH

Juno Beach var den mellemste af de tre britisk-canadiske landsætningsområder, som på D-dag var under Second British Army og dermed Lieutenant General Miles Dempseys overordnede kommando.

Juno Beach var, ligesom nabo afsnittet Sword, indlemmet i angrebsplanerne for Lieutenant General John Crockers, I. Army Corps. Til at forestå angrebet på Juno Beach havde Lieutenant General Crocker allerede i 1943 udpeget 3rd Canadian Infantry Division, under kommando af Major General Rodney F. Keller. Selve invasionsområdet, der var opdelt i de to afsnit Mike og Nan, strækker sig over 10 kilometer fra Ver-sur-Mer i vest til området omkring Langrune-sur-Mer og Luc-sur-Mer i øst.......læs mere her.

GOLD BEACH

Gold Beach var den centrale af de fem strandafsnit og strækker sig fra Arromances i vest til Ver-sur-Mer i øst. Dele af området er kendetegnet ved høje skrænter, hvor kun små bugter som f.eks. ved Arromanches giver adgang til havet. Øst for Arromanches erstattes de op mod 30 meter høje skrænter af et fladt kystlandskab, med lange og brede sandstrande, som ved lavvande er flere hundrede meter brede.

Langs hele kysten havde tyskerne etableret forsvarsstillinger i bunkere og ombyggede huse. Nok strækker Gold Beach sig over næsten atten kilometer, men terrænet tillod kun en landsætning af tropper i området mellem St. Come-de-Fresne og Ver-sur-Mer. Gold Beach var inddelt i fire mindre afsnit, med dæknavnene: How, Item, Jig og King.......læs mere her.

OMAHA BEACH

Omaha Beach strækker sig sammenlagt over 26 kilometer. Centrum for landgangen var dog et ca. 6 kilometer langt stykke mellem Vierville-sur-Mer i vest og Colleville-sur-Mer i øst. Et afsnit, der er kendetegnet ved op imod 30 meter høje skrænter, foran dem forløber en ved lavvande ca. 300 meter bred sandstrand.

Kystens særpræg var som skabt til forsvar, hvilket tyskerne forstod at udnytte. I modsætning til Utah Beach, hvor de tyske forsvarsanlæg var usammenhængende, var Omaha Beach et finmasket net på i alt 13 forsvarsanlæg, såkaldte Wiederstandsnäste som typisk var placeret på skråningerne direkte ved stranden. Herfra kunne tyskerne ikke kun beskyde stranden, men også kontrollere de vigtige strandudgange.......læs mere her.

UTAH BEACH

Utah Beach var dæknavnet for den vestligste af de fem invasionsstrande, som strækker sig over ca. 5 kilometer fra La Madeleine i syd til Varreville i nord.

Cherbourgs dybe havn havde længe været en vigtig brik i puslespillet hos de allierede planlæggere, netop havnen var en afgørende faktor i valget af Normandiet som invasionsområde. Områdets eneste større dybvandshavn var derfor af strategisk stor betydning. Den østlige side af Cotentin halvøen var ikke at finde i den plan Lieutenant General Frederick Morgan og hans stab fremlagde ved Quadrant konferencen i Quebec i august 1943. Ved konferencen satte særligt, Winston Churchill spørgsmålstegn ved en invasion oven så smal en front, med kun tre divisioner, på tre strande........læs mere her.