"Eventyret venter den, som forstår at gribe det"
OPERATION NEPTUNE: ANGREBET
Operation Overlord refererer undertiden, omend forkert, til de allierede landsætninger i Normandiet den 6. juni 1944 – eller ”D-Dag”, som er bedre kendt for mange. Operation Overlord var dog en langt mere omfattende plan. Dokumenter fra Supreme Headquarters Allied Expeditionary Force (SHAEF = de allierede styrkers hovedvarter) viser, at målet med Operation Overlord var at: ”...sikre et brohoved på kontinentet hvorfra yderligere offensive operationer kan iværksættes. Området skal indeholde tilstrækkelige havnefaciliteter til at opretholde en styrke på 26 til 30 divisioner og muliggøre, at denne styrke udvides med opfølgningsenheder fra USA og andre steder af yderligere divisioner og støtteenheder i et tempi på tre til fem divisioner pr. måned”.
Operation Neptune derimod, var dæknavnet på selve angrebsfasen af Operation Overlord, som ikke kun omfattede den amfibiske krydsning af den Engelske Kanal, men også de luftbårne operationer. En anden bestanddel af Operation Neptune var etableringen af de to “Mulberry Harbours” (kunstige havne), og anlæggelsen af de undersøiske PLUTO-rørledninger, som fra England skulle forsyne tropperne i Frankrig med brændstof. Operation Neptune blev officielt afsluttet den 30. juni 1944.
Den oprindelige plan for den allierede landgang i Normandiet, der var skitseret og udarbejdet af Chief of Staff to Supreme Allied Commander (COSSAC) og som blev præsenteret af Lieutenant-General Frederick E. Morgan og hans team, indbefattede landsætningen af tre divisioner, samt yderlige to divisioner som opfølgningsenheder. Da Eisenhowers stabschef, General Walter Bedell Smith og Montgomery blev præsenteret for planen omkring årsskiftet 1943/44, insisterede de på at antallet af angrebsdivisioner skulle forøges til fem, desuden skulle tre luftbårne divisioner nedkastes ved invasionsområdets flanker. En revideret plan blev udarbejdet og efterfølgende godkendt af General Eisenhower (den øverstbefalende for de allierede invasionsstyrker) og Montgomery (den øverstbefalende for invasionens landstyrker). En plan der formede angrebsområdet, som vi kender det i dag – en godt 80 kilometer bred kystlinje fra det sydøstlige hjørne af Cotentin-halvøen (længst mod vest) til Orne-floden munding (længst mod øst), med nedkastningsområder i det umiddelbare bagland til kysten på den vestlige og østlige flanke.
Længst mod vest ligger strandene Utah Beach og Omaha Beach, som begge skulle angribes af amerikanske styrker umiddelbart efter daggry. Bevæger vi os mod øst følger den britiske Gold Beach efterfulgt af Juno Beach, hvor canadiske tropper skulle landsættes. Længst mod øst ligger Sword Beach, hvor britiske styrker skulle landsættes sammen med 177 franske commando soldater. I vest, i området bag Utah Beach skulle amerikanske faldskærmssoldater fra 82nd- og 101st Airborne Division nedkastes, efterfølgende skulle yderligere enheder landsættes med svævefly. Mens der i øst, i den modsatte ende af invasionsområdet, skulle nedkastes faldskærmssoldater fra den britiske 6th Airborne Division i området sydøst for Sword Beach.
Den første invasions styrke på D-Dag var en lille gruppe SAS commandos, som blev nedkastet nogle få kilometer vest for St. Lô. Elleve minutter over midnat satte de første Special Air Service soldater foden på normannisk jord, hvor de skulle udføre en noget anderledes mission – gennem store højttalere skulle de afspille kamplyde, råb og skud. De britiske kommando soldater var en del af Operation Titanic, blot en af mange mindre vildledningsoperationer, som natten til den 6. juni blev udført over store dele af Normandiet. Operationer der alle var en del af den omfattende Operation Bodyguard plan. Operation Titanic havde til formål, at skabe forvirring blandt de tyske enheder i det umiddelbare bagland til invasionskysten.
Andre steder i Normandiet omfattede elementer af Operation Titanic nedkastningen af 500 faldskærmsdukker (dukker, som briterne havde døbt ”Rupert” og amerikanerne ”Oscar”) fra allierede fly. Dukkerne var fremstillet af hessian- eller hørposer og syet sammen. Det færdige produkt - en godt 80 cm høje dukke, var udstyret med en lille sprængladning på ryggen. Når den ramte jorden, udløstes sprængladningen som antændte den – hvilket skulle forhindre fjenden i at opdage, at der blot var tale om en dukke.
Nogle få minutter efter at de første SAS-teams var nedkastet over Normandiet, lander de første ”Pathfinders” fra 101st Airborne Division i området bag Utah Beach. Deres opgave var at opsætte elektronisk og visuelt udstyr, der skal guide de hundredvis af C-47 transportfly - med hovedstyrken ombord - til deres bestemmelsessted. Et tæt skydække og intens beskydning fra de tyske luftværnskanoner, betød at langt de fleste Pathfinders landede langt fra deres oprindelige mål. De få der ramte de forudbestemte nedkastningsområder (Dropzones) havde oftest mistet en stor del af udstyret.
Samtidig, på den modsatte side af invasionsområdet, lander fem britiske Horsa svævefly nær broerne over Caen-kanalen og Orne-floden (et sjette svævefly bliver frigivet for sent af trækflyet, og lander 12 kilometer fra det oprindelige mål – broen over Orne-floden). Ombord på svæveflyene befinder sig enheder fra 2nd Battalion, Oxfordshire and Buckinghamshire Light Infantry. Deres opgave er, at erobre og sikre de to broer indtil forstærkninger fra Sword Beach i løbet af morgenen når frem. Det første svævefly, fløjet af Staff Sergeant Jim Wallwork, landede blot få meter fra klapbroen (i dag kendt som Pegasus Bridge) over Caen-kanalen. På et kvarter havde Major John Howard og hans mænd erobret begge broer.
Invasionen begynder nu at tage fart, og tirsdag den 6. juni 1944 er endnu ikke en time gammel.
Royal Air Force fly nedkaster flere Pathfinders, denne gang britiske, længst mod øst. Målene for de britiske luftlandsætninger (Operation Tonga) var ambitiøse og omfattende. Udover erobringen af de to broer over Orne-floden og Caen-kanalen, blev andre elementer af 6th Airborne Division nedkastet nær landsbyerne Ranville, Merville, Trouffeville og Troarn. Blandt opgaverne var erobringen af det tysk kanonbatteri ved Merville, øst for Orne-flodens munding, sprængningen af broer og indtage højdedragene nær Troarn, hvorfra forventede tyske modangreb skulle bremses. Også de britiske faldskærmstropper bliver spredte over et enormt område, hvilket hæmmer, men ikke forhindrer dem i, at deres mål.
Klokken 01:30 mødes mænd fra 9th Parachute Battalion, der er en del af 6th Airborne Division, ved det aftalte mødested (rendezvous point) halvanden kilometer øst for Merville batteriet. På grund af de kaotiske nedkastninger dukker kun 150 af den oprindelige styrke på 750 mand op.
På den modsatte side af invasionsområdet, i det oversvømmede marskområde bag Utah Beach nedkastes de første faldskærmssoldater fra 82nd- og 101st Airborne Division. Størstedelen af de amerikanske faldskærmssoldater lander langt fra deres oprindelige mål. Et tæt skydække, voldsom tysk luftværnsbeskydning, urutinerede piloter og navigatører samt dårligt markerede Dropzones resulterer i en kaotisk nedkastning. Mindre grupper af faldskærmssoldater finder i løbet af natten, på tværs af regimenter og divisioner sammen, og løser de stillede opgaver. De specifikke opgaver for de to luftbårne bestod bl.a. i at sikre de vigtige ”Exit” veje, der fra Utah Beach fører ind i landet, samt at sikre passager over Douve-floden ved Carentan, så de to amerikanske brohoveder ved hhv. Utah Beach og Omaha Beach kan smeltes sammen.
Næppe er faldskærms missionerne overstået før horder af svævefly, som medbringer flere tropper, køretøjer, kommunikationsudstyr, tungere våben, kirurgiske enheder og luftværnsbataljoner ankommer.
Avro Lancaster bombefly kaster bundter af "window" strimler. © Imperial War Museum (CL 1405)
Endnu en af de allieredes mange vildledningsoperationer – Operation Taxable – iværksættes. Operationen udføres af Royal Air Force bombefly fra 617th Squadron nær Cap d'Antifer (sydvest for Étretat). I stedet for bomber, nedkastes strimler af metalfolie, kaldet ”Window”. Udviklet til at narre de tyske radaroperatører, der skulle tro at de kiggede på radarskærme, der viste en voldsom fjendtlig aktivitet.
Et andet element i Operation Taxable var udlægningen af miner. Simultant med Taxable, indledes endnu en vildledningsoperation – Operation Glimmer – som involverer fly 218th Squadron. Nær Boulogne-sur-Mer nedkaster de britiske fly ”Windows”-strimler i endnu større mængder. Operationen skulle styrke tyskerne i troen på, at en omfattende invasionsstyrke var på vej mod Pas-de-Calais. I farvandet under flyene, sejler små fartøjer som har særlige radar reflekterende balloner med på slæb. Ballonerne simulerer en autentisk radiotrafik. Operation Glimmer medførte da også en reaktion hos tyskerne, som sendte rekognosceringsfly i luften for at undersøge den fjendtlige ”flåde”.
Klokken er nu 02:00 – i England letter de første bølger af bombefly med kurs mod Normandiet - målet er de tyske stillinger. Klokken 02:51 kaster USS Ancon, en tidligere oceandamper, anker 17 kilometer ud for Normandiets kyst. USS Ancon er flagskibet i Assault Force ”O” for Omaha Beach. Femogfyrre minutter senere, begynder de første tropper, der er udset til angrebet på strandene med dæknavne Omaha og Utah, at forlade troppetransportskibene for at gå ombord i de mindre landgangsfartøjer, der skal fragte dem ind til kysten.
Ved 03-tiden er de sidste fartøjer, som indgår i Operation Neptune ankommet til deres tildelte position. De første angrebsenheder flyttes fra de større fartøjer til LCA, LCVP eller andre former for landgangsfartøjer, hvorfra de skal storme kysten. De første tyske flådeobservatører rapporterer om tilstedeværelsen af fjendtlige fartøjer. Ombord på et af skibene, angrebs- og transportskibet USS Samuel Chase, befinder sig Robert Capa. En amerikansk krigsfotograf, som senere landsættes sammen med de første angrebsbølger på Omaha Beach.
Godt 35 kilometer længere østpå, indser Georges og Thérèse Gondrée, indehavere af Café Gondreé ved Caen-kanalens bred, at soldaterne nær deres hjem er britiske – de åbner døren og byder dem velkommen. Café Gondreé citeres ofte som det første hus, der blev befriet i Frankrig.
Ikke langt derfra, indleder britiske faldskærmssoldater kl. 04:00 angrebet på Merville batteriet, selvom angrebsstyrken blot tæller 150 mand ud af en oprindelig planlagt styrke på 750 mand og mangler tunge våben. Angrebets fart og voldsomhed kompenserer for de manglende tunge våben. Klokken 04:45, blot få minutter før HMS Arethusa skulle åbne ild mod batteriet, kan Lieutenant Colonel Terence Ottway affyre et gult signalblus som indikerer, at missionen er udført. Af de 150 faldskærmssoldater som stormer batteriet, er kun cirka halvdelen stadig kampdygtige. Det viser sig at batteriet blot er udstyret med ældre 100 mm kanoner, og ikke 150 mm kanoner som efterretningskilder havde rapporteret.
Længst mod vest, i området bag Utah Utah erobrer soldater fra 3rd Battalion, 505th Parachute Infantry Regiment, der er en del af 82nd Airborne Division byen Sainte-Mère-Église. Byen, der var et strategisk vigtigt trafikknudepunkt, bliver den første befriede by i Frankrig.
På dette tidspunkt spredes rapporter om fjendtlig aktivitet i store dele af Normandiet med lynets hast gennem de tyske kommandoveje. Feldmarschal von Rundstedt, den øverstbefalende for de tyske hære i Frankrig orienteres om den fjendtlige aktivitet. Han er dog overbevist om, at den ”rigtige” invasion kommer ved Pas-de-Calais. Den 21. Panzerdivision kunne mobiliseres, men Hitler sover på Obersalzberg i de bayerske Alper, og der er instrukser om, at han under ingen omstændigheder vil vækkes. Kampvognene i 21. Panzerdivision kan kun frigives på ordre fra ”Der Führer” selv.
De første soldater som landsættes fra søsiden, er faktisk allerede gået i land. Fem kilometer fra kysten ud for Utah Beach, er 132 mand fra 4th- og 24th Cavalry Squadron, der er en del af 4th US Cavalry Group under kommando af Lieutenant Colonel Edward Dunn gået i land på øerne Îles Saint-Marcouf. De allierede formoder tyske artilleri stillinger og observationsposter på øerne. De to øer er forladte, i stedet har tyskerne tilsået dem med miner. Nogle af soldaterne bliver fanget i et minefelt – nitten bliver dræbt eller såret.
Samtidig med at Lieutenant Colonel Ottway affyrer sit gule signalblus, dukker to mini-ubåde (kendt som ”X-Craft”) simultant op til overfladen, 35 kilometer fra hinanden men blot halvanden kilometer fra kysten. De to mini-ubåde, X21 og X23, hver med en fem mands besætning har i 74 timer været nedsænket ud for kysten. Ved overfladen hæver besætningen ubådens 5,5 meter lange teleskopmast med stroboskoplys og radiosender, som indtil flåden nærmer sig skal markere den vestlige og østlige grænse i det britiske og canadiske invasionsområde. Fra himlen over dem, kaster mere end 1.000 bombefly fra Royal Air Force i omegnen af 6.000 ton bomber mod de tyske forsvarsstillinger langs kysten.
Feldmarschal von Rundstedt beordrer 12. SS-Panzerdivision ”Hitler Jugend” og Panzer-Lehr-Division til omgående, at begive sig mod Calvados området i Normandiet.
Klokken 05:30 indledes det allierede flådebombardement. Syv slagskibe, 23 krydsere og 103 destroyere beskyder de tyske forsvarsanlæg langs invasionskysten. Tre tyske torpedobåde fra Le Havre dukker op i det allierede røgslør nær Sword Beach. Bådene når at affyre 18 torpedoer før de forsvinder igen. Den norske destroyer HNoMS Svenner bliver ramt af en torpedo der var beregnet til HMS Warspite. Hun synker, 33 norske sømænd mister livet, mens 185 besætningsmedlemmer bliver reddet.
Langs hele invasionskysten er der nu en hektisk aktivitet. De allierede krigsskibe beskyder på forhånd udpegede mål langs kysten, som skal ”blødgøre” det tyske forsvar. Fra luften kaster britiske og amerikanske bombefly, deres last ned over de tyske stillinger - præcisionen i luft angrebene ikke er prangende.
Daggry var kl. 05:58, to minutter senere udsender BBC en besked fra General Eisenhower til indbyggerne i Normandiet, med ordlyden: "The lives of many of you depend on the speed with which you obey. Leave your towns at once - stay off the roads - go on foot and take nothing with you that is difficult to carry. Do not gather in groups which may be mistaken for enemy troops."
Der er nu blot 30 minutter til H-hour. Landgangsfartøjer, som medbringer soldater fra de amerikanske VII Corps og V Corps er allerede på vej mod Utah- og Omaha Beach. De britiske og canadiske landsætninger længere øst på, indledes en time senere på grund af tidevandsforskellen.
Klokken er nu 06:23 – de første Landing Craft Tank (Rocket) fartøjer, eller blot LCT(R), sender salver af 127 mm raketter mod stranden og de tyske stillinger i forreste linje. Et LCT(R) var et modificeret britisk Mk.III LCT (Landing Craft Tank) fartøj. I bunden af fartøjet var der monteret en række affyringsramper med en hældning 45°. Hen over hovedet på de første angrebsbølger blev næsten 40.000 raketter sendt mod stranden, hvor de skulle danne kratere og fjerne pigtrådsafspærringer – effekten var begrænset.
General Alfred Jodl fra Oberkommando der Wehrmacht (Nazi-Tysklands væbnede styrkers overkommando) annullerer kl. 06:30 den ordre General von Rundstedt, få timer forinden har givet til 12. SS-Panzerdivision ”Hitler Jugend” og Panzer-Lehr-Division – de skal afvente yderlige ordre indtil Hitler vågner.
Flådebombardementet af Utah- og Omaha Beach ophører, da de første angrebsbølger nærmer sig kysten. Luftbombardementerne af de tyske forsvarsanlæg ved Omaha Beach har været særdeles ineffektive, størstedelen af bomberne kastes for langt mod syd. De tyske forsvarsstillinger udgør således stadig en voldsom trussel for de amerikanske enheder. I landgangsfartøjer er soldater fra 1st- og 29th Infantry Division på vej mod Omaha Beach, hvor de skal landsættes over en 6,5 kilometer bred front, mens enheder fra 4th Infantry Division er på vej mod Utah Beach.
Mange af de amfibiske Sherman DD kampvogne (DD er en betegnelse for “Duplex Drive”) der var udset til at komme i land sammen med de første angrebsbølger synker i de to meter høje dønninger, efter at være blevet søsat for tidligt. Seks minutter før H-hour landsættes kampvogne fra 473rd Tank Battalion direkte på Omaha Beach. Trods nogle få minutters forsinkelse, rammer de som planlagt stranden før de første bølger af infanterister.
En ualmindelig stærk tidevandsstrøm ud for Utah Beach medfører, at tyve LCVP fartøjer (Landing Craft Vehicle, Personel) med 2nd Battalion, 8th Infantry Regiment ombord ubevidst rammer stranden 1,8 kilometer syd for det oprindelige mål. En fejl der sandsynligvis reder adskillige soldaters liv - området viser sig at være langt svagere befæstet. Da General Theodore Rossevelt opdager fejlen, beslutter han med ordene: “We'll start the war from right here!”, at de efterfølgende enheder skal landsættes samme sted. Anden angrebsbølge på Utah Beach rammer stranden kl. 06:35, efterfulgt af 28 af de planlagte 32 Sherman DD kampvogne fra 70th Tank Battalion, som ankommer sikkert men forsinket på grund af en kraftig fralandsvind.
På Omaha Beach er situationen en helt anden. Ineffektive luft- og flådebombardementer har efterladt de tyske forsvarsstillinger relativt intakte, fra løbegrave og bunkere overdænges soldaterne i 116th Infantry Regiment (29th Infantry Division) med en morderisk ild i det øjeblik de forlader deres landgangsfartøjer. Første angrebsbølge på Omaha Beach omfattede cirka 1.450 mand fordelt på 36 landgangsfartøjer. Når infanteristerne forlod landgangsfartøjet blev de ofte efterladt på sandbanker, langt fra kysten. Herfra var der oftest stadig 200 meter som måtte tilbagelægges – i skridt tempo – tynget af oppakning, før de nåede foden af skråningerne.
Robert Capa der ankom ombord på USS Samuel Chase, landsættes sammen med de første bølger af infanterister på Omaha Beach. Under permanent beskydning, tilbringer Capa halvanden time på stranden, hvor han tager 106 billeder. De fire filmruller blev bragt til LIFE Magazines kontor i London. Alle billeder på nær elleve, bliver ved et uheld ødelagt i et fotolaboratorie. De elleve slørede og granulerede billeder som overlevede, blev bragt i LIFE Magazines udgave den 19. juni 1944 og forbliver nogle af de mest ikoniske billeder fra D-dag.
Nogle af de få Robert Capa billeder som overlevede turen i laboratoriet.
Mens Radio Berlin annoncerer at fjendtlige faldskærmstropper er landet i Frankrig, og at en Torpedobåd har angrebet og sunket en destroyer ud for kysten, begynder bombningen af mål i det britisk-canadiske afsnit. Næsten firehundrede B-17 bombefly fra 1st Bombardment Division angriber mål mellem Longues-sur-Mer og Couseulles-sur-Mer, samtidig angriber 322 B-17 bombefly fra 3rd Bombardment Division kanonbatterier og forsvarsanlæg langs den østlige del af Juno Beach og Sword Beach, mellem byerne Bernières-sur-Mer og Ouistreham.
Klokken 07:10 angriber 225 mand fra den amerikanske 2nd Ranger Battalion, anført af Colonel James E. Rudder de 30 meter høje klipper ved Pointe-du-Hoc. På toppen af klippen befinder sig et tysk kanonbatteri, som det menes ville kunne beskyde både Utah Beach mod vest og Omaha Beach mod øst. Blandt Ranger soldaternes specialudstyr var stiger lånt hos London Fire Brigade, raketdrevne gribekroge og rebstiger. Efter en voldsom kamp viser det sig, at bunkerne er tomme. Tyskerne havde flyttet kanonerne ind i en nærliggende æblelund, hvor de senere på dagen bliver fundet og ødelagt. I 36 timer holder de amerikanske Rangers stand overfor gentagne tyske angreb. Da enheder fra 29th Infantry Division ankommer til området fra Omaha Beach, er kun 90 mand af Rudders oprindelige styrke på 225 mand stadig kampdygtige.
Klokken 07:25 indleder britiske tropper fra 3rd Infantry Division angrebet på Sword Beach, hvor de bliver mødt af hård tysk modstand. Anført af Major General Tom Rennie, skal de britiske infanterister etablere kontakt med 6th Airborne Division og den canadiske 3rd Infantry Division. Det primære mål for den britiske 3rd Infantry Division på D-dag er erobringen af byen Caen.
Længere mod vest, på Gold Beach, landsættes de første tropper fra den britiske 50th Infantry Division. Anført af Major General Douglas Graham har divisionen fået til opgave, at etablere et brohoved mellem Arromanches, der var udset til at huse den ene af de to kunstige ”Mulberry” havne, og landsbyen Ver-sur-Mer. Endnu samme dag skal byen Bayeux, et centralt trafikknudepunkt ved landevej N13 som forbinder Caen og Cherbourg erobres. Efter at have nedkæmpet den første modstand, vinder briterne hastigt terræn – med relativt få tab. Ved midnat er 24.970 mand og næsten 1.900 køretøjer landsat – tabstallet er 413.
Efter flere timers passivitet, og med Hitler der stadig sover, beordrer General Edgar Feuchtinger klokken 07:40 sine kampvogne til at sætte kursen mod kysten i den østlige del af invasionsområdet.
Mellem de to britiske strandafsnit, skulle canadiske enheder fra 3rd Canadian Infantry Division landsættes på Juno Beach i to faser. Klokken 07:35 på delafsnittet ”Mike” og klokken 07:45 på delafsnittet ”Nan”. Voldsomme dønninger, forsinkede landgangen med ti minutter på hvert afsnit. Forsinkelsen betød et væsentligt højere tidevand som skjulte hindringer og miner. LCT fartøjerne som medbragte felt artilleriet måtte justere kursen af fare for at ankomme for tidligt, mens LCT fartøjerne som medbragte Sherman DD kampvogne, helt måtte afbryde deres sejlads. Farvandet ud for kysten var alt for urolig til en søsætning af de amfibiske Sherman kampvogne, i stedet bliver de søsat direkte fra LCT fartøjerne få hundrede meter fra stranden.
På Omaha Beach var mange soldater nu uden leder og rædselsslagne. De der havde formået at nå foden af skrænterne eller kystmuren, krøb sammen. Nogle få kampvogne var nået i land og beskød de tyske stillinger. Tyske soldater på ”Widerstandsnest 70” (Wn-70) melder, at seks amerikanske kampvogne er brudt igennem de tyske stillinger, tre af dem ved Wn-66. Klokken 08:25 trænger de første amerikanske soldater ind på Wn-62, mens nabostillingen – Wn-61 – angribes fra sø- og landsiden. Al tysk radiokommunikation til Port-en-Bessin er brudt sammen.
Klokken 09:00 – giver General Eisenhower tilladelse til at frigive meddelelsen der bekendtgør begyndelsen på invasionen. En halv time senere kan nationen høre John Snagges stemme i radionen, da BBC udsender ”Communique No. 1” med den simple ordlyd: "Under the command of General Eisenhower, Allied naval forces, supported by strong air forces, began landing Allied armies this morning on the northern coast of France."
Ud for kysten, observerer Lieutenant General Omar N. Bradley ombord på krydseren USS Augusta blodbadet, som udspiller sig på Omaha Beach. Han overvejer at evakuere tropperne eller omdirigere de efterfølgende enheder til Utah Beach.
Communique No. 1 udsendt kl. 09:30 på D-dag
Allierede ledere ombord på USS Augusta observerer slagets gang på Omaha Beach – fra venstre mod højre ses: Rear Admiral Alan G. Kirk (US Navy, Commander Western Naval Task Force); Lieutenant General Omar N. Bradley (Commanding General, U.S. First Army); Rear Admiral Arthur D. Struble (med kikkert), Admiral Kirks stabschef og Major General Hugh Keen (Official U.S. Navy Photograph)
Franske kommandosoldater, under ledelse af Philippe Kieffer, der er landsat på Sword Beach sammen med britiske enheder, befrier kasinoet i Riva Bella. I løbet af den næste halve time, befries landsbyerne Hermanville-sur-Mer bag Sword Beach og La Riviere bag Gold Beach. I den modsatte ende af invasionsområdet har amerikanske tropper ryddet Utah Beach for tyske tropper.
Klokken 10:18 - Ved Omaha Beach bevæger et antal destroyere og mindre fartøjer sig tættere på kysten, i et desperate forsøg på at aflaste de mange soldater, som stadig er låst fast på stranden. Der var i teorien fem udgange fra stranden - en asfalteret vej, der fører til Vierville-sur-Mer, to grusveje, der fører til hhv. Colleville-sur-Mer og Saint-Laurent-sur-Mer, og to mindre grusveje der ikke umiddelbart var egnet til køretøjer. Den intense tyske beskydning betød dog, at den eneste udvej for mange soldater, var en forcering af skråninger og skrænter, som de amerikanske Rangers havde gjort ved Pointe-du-Hoc.
Klokken 10:45 – 21. Panzerdivision modtager ordre på at angribe området mellem Bayeux og Caen. Langs kysten i det canadiske afsnit, kan Major General Rodney Keller, den øverstbefalende for 3rd Canadian Infantry Division, sende en besked til SHAEF med følgende ordlyd: "Beach-head gained. Well on our way to our immediate objectives". Klokken 11:05 har canadiske enheder erobret byen Bernières-sur-Mer.
På trods af britiske fremskridt i Sword Beach området blev det hurtigt klart, at planen om at erobre Caen før mørkets frembrud ikke kan lade sig gøre. Enheder fra South Lancashire Regiment havde stadig kontrol over Hermanville-sur-Mer, men ventede på kampvognsstøtte fra Staffordshire Yeomanry Regiment før de kunne rykke videre ind i landet.
I det britiske afsnit, i baglandet til Gold Beach, bliver angrebet på Le Hamel en blodig affære som først afsluttes hen på eftermiddagen, med støtte fra 147th Field Regiment, Royal Artillery.
Soldater fra den amerikanske 4th Infantry Division, der rykker ind i landet fra Utah Beach etablerer sidst på formiddagen kontakt med faldskærmssoldater fra 101st Airborne Division i landsbyen Pouppeville. På samme tid tilbage i England, taler premierminister Winston Churchill i Underhuset (House of Commons). Han kan berette: "I have also to announce to the House that during the night and the early hours of this morning, the first of the series of landings in force upon the European Continent has taken place....An immense armada of upwards of 4,000 ships, together with several thousand smaller craft, crossed the Channel. Massed airborne landings have been successfully effected behind the enemy lines, and landings on the beaches are proceeding at various points at the present time....So far the Commanders who are engaged report that everything is proceeding according to plan. And what a plan! This vast operation is undoubtedly the most complicated and difficult that has ever taken place."
Bunkeren ved Widerstandsnest 72 (Wn-72) dengang i 1944 og i dag. I afsnittet dengang og nu finder du 384 historiske fotos fra skuepladserne for kampene i sommeren 1944, alle med GPS-koordinat, så du nemt kan finde det historiske sted.
Tyskerne holder stadig 1st Battalion fra The Hampshire Regiment i skak i udkanten af Le Hamel. Enheder fra 50th Infantry Division rykker næsten syv kilometer ind i landet og når landsbyen Creully.
Canadiske enheder og britiske Commandos befrier St. Aubin-sur-Mer og Courseulles-sur-Mer, før de rykker seks kilometer ind i landet, hvor de gentagne gange støder på sporadisk tysk modstand. Royal Marines fra No. 47 Royal Marine Commando rykker vest på, for at erobre havnebyen Port-en-Bessin og etablere kontakt med de amerikanske enheder ved Omaha Beach.
Kort før kl. 13:00, og ledsaget af hans sækkepibespiller Bill Millin, ankommer Lord Lovat og hans kommando soldater fra 1st Special Service Brigade til broerne ved Bénouville, hvor de skal aflaste Major John Howards mænd fra 2nd Battalion, Oxfordshire and Buckinghamshire Light Infantry. Georges Gondrée, kommer ud fra Café Gondreé med champagne til Lovat, men vinkes væk med ordene ”I´m working”.
Klokken 13:18 – fra Omaha Beach indløber meldinger om, at adskillige tyske forsvarsstillinger er indtaget, inklusive det strategisk vigtige Wn-72 med dets 88 mm og 50 mm kanon – som åbner udgangen mod Vierville-sur-Mer. Klokken halv to rykker de første tropper ind i landet, få minutter senere modtager Lieutenant General Bradley ombord på USS Augusta følgende besked: "Troops previously stopped on Easy Red, Easy Green and Fox Red beaches, progress on hills behind the beaches."
Caen bombes første gang på D-Dag. Mere end halv fjers B-24 bombefly fra 2nd Bombardment Division kaster 160 tons bomber over byen. Trods nedkastningen af flyveblade over byen inden angrebet, er der mange civile ofre.
Klokken 14:30 – tyskernes 21. Panzerdivision, iværksætter et modangreb mod de britiske styrker på den østlige flanke af invasionsområdet. Oberst von Oppeln-Bronikowski, og hans 22. Panzer Regiment passerer Caen og opfordres af General Marcks, den øverstbefalende for LXXXIV. Armeekorps (84. Arme) til at fortsætte mod kysten. En halv time senere går 12. SS-Panzer Division ”Hitler Jugend” i stilling syd for Caen.
På dette tidspunkt har amerikanske enheder erobret byen Colleville-sur-Mer ved Omaha Beach. Grenadier-Regiment 916, anført af Oberst Goth iværksætter et modangreb i et forsøg på at tilbageerobre byen – forsøget mislykkes.
Klokken 15:30 – med udsigt over Omaha Beach, forlader Heinrich Severloh, som den sidste tysker sin post på Wn-62. Han hævder senere at have affyret mere end 12.000 skud fra sit maskingevær og 400 skud fra sin riffel, og kan være ansvarlig for hundrede vis af amerikanske tab på stranden nedenfor.
Klokken 15:45 – Stützpunkt 14 (StP-14) falder til B Squadron, 13th Hussars og indtages af 2nd Battalion, East Yorkshire Regiment. Fyrre tyske soldater tages til fange. Femten minutter senere, lykkes det langt om længe 1st Battalion, The Hampshire Regiment at erobre Le Hamel ved Gold Beach. Pansrede britiske enheder når Arromanches. I mellemtiden begynder amerikanske kampvogne flere steder langs Omaha Beach, at rykke ind i landet. Den første Sherman kampvogn som når vejen, der forbinder stranden med Colleville-sur-Mer ødelægges af tyske panserværnskanoner.
Den britiske 9th Infantry Brigade, som er landsat på Sword Beach rykker ind i landet. 185th Brigade afviser et angreb fra tyskernes 21. Panzerdivision ved Périers højdedraget, men den britiske fremrykning skrider kun langsomt fremad.
Caen bombes for anden gang på D-Dag. Denne gang var målene broerne over Orne-floden. Selvom angrebet blot varer femten minutter er store dele af den østlige del af Caen lagt i ruiner – de civile tab stiger voldsomt.
Fra BBC i London sender General Charles de Gaulle, lederen af de Frie Franske Styrker, følgende appel til det franske folk: ”La bataille suprême est engagée! Après tant de combats, de fureurs, de douleurs, voici venu le choc décisif, le choc tant espéré. Bien entendu, c'est la bataille de France et c'est la bataille de la France!”
Klokken 18:00 – amerikanske enheder har befriet Saint-Laurent-sur-Mer ved Omaha Beach. Længere mod øst etableres den første kontakt mellem britiske og canadiske styrker, der er landsat på hhv. Gold- og Juno Beach. Et voldsomt allieret flåde bombardement neutraliserer det tyske kanonbatteri ved Longues-sur-Mer, mens canadiske enheder fra 9th Infantry Brigade når landsbyen Bény-sur-Mer.
I England, taler Churchll igen i underhuset, hvor han bekendtgør: "I have been at centres where the latest information is received and I can state to the House that this operation is proceeding in a thoroughly satisfactory manner."
Ved 20-tiden har tyske kampvogne fra 21. Panzerdivision nået byen Luc-sur-Mer mellem Juno- og Sword Beach, men britiske kampvogne og artilleri formår at bremse deres videre færd. Britiske patruljer når udkanten af Bayeux, mens Arromanches bliver erobret. En central by i forberedelserne på etableringen af Mulberry B, hvis første elementer allerede var på vej over den Engelske Kanal.
Enheder fra 1st. Suffolk Regiment indtager Wn-17 (med det britiske kodeord ”Hillman”) ved Colleville-sur-Orne (i dag Colleville-Montgomery), der fungerede som hovedkvarter for tyskernes Grenadier-Regiment 736.
Klokken 21:00 – de første svævefly i Operation Mallard ankommer til Normandiet. Svæveflyene, der blev eskorteret over kanalen af femten jagerflys eskadriller medbragte resten af soldaterne i 6th Airborne Division og forskelligt udstyr. Da det stadig var lyst, var navigationsproblemer ikke eksisterende. Da de mange svævefly nærmede sig landsætningsområdet blev de mødt af tyske luftværnskanoner.
Svæveflyene havde kurs mod to landsætningsområder, ”Landingzone W” (LZ W) øst for Saint-Aubin-d’Arquenay og ”LZ N” nord for Ranville. De resterende tropper i 2nd Battalion, Oxfordshire and Buckinghamshire Light Infantry og A Company, 12th Battalion, Devenshire Regiment landede i ”LZ W”. I betragtning af den relativt begrænsede mængde svævefly, ville end ikke to ”take offs” have haft kapacitet til at transportere hele Devonshore regimentet, hvorfor resten ankom via søvejen på D+1. Hovedkvarteret for 6th Airlanding Brigade samt 1st Battalion, Royal Ulster Rifles og 6th Airborne Armoured Reconnaissance Regiment landede i ”LZ N”. Rekognosceringsenheden blev senere udstyret med ”Tetrarch Light Tank” kampvognen - første gang nogensinde, at kampvogne blev fløjet ind i en kampzone.
I den modsatte ende af invasionsområdet gennemfører 82nd Airborne Division og 101st Airborne Division fem lignende svæveflys missioner, hvor i alt 4.065 mand samt våben, lette kanoner, køretøjer, ammunition og medicinsk udstyr landsættes fra 512 svævefly.
Få minutter efter solnedgang, vender Feldmarschall Erwin Rommel tilbage til sit hovedkvarter i La Roche-Guyon vest for Paris. Han har været hjemme hos familien i Herrlingen i det sydvestlige hjørne af Tyskland, for at fejre hans kone Lucie´s 50 års fødelsesdag. I Portsmouth, på den modsatte side af kanalen går Field Marshal Montgomery ombord på destroyeren HMS Faulknor, der skal fragte ham til Normandiet, hvor han skal overtage kommandoen over de allierede landstyrker. I Normandiet bombes Caen en tredje gang. Den britiske og canadiske fremrykning mod Caen, bremses ved Bois-de-Lebisay (Lebisay skoven) nord for byen.
Ved midnat på D-Dag var alle strande sikret, selvom ingen af de allierede enheder havde formået, at indfri alle deres mål for dagen. Det største brohoveder fandtes i de britiske og canadiske afsnit. Brohovedet ved Sword Beach strakte sig over næsten ti kvadratkilometer, men der var ikke etableret kontakt med de enheder som blev landsat på Juno Beach. Det samlede brohoved ved Gold- og Juno Beach var cirka 10 kilometer dybt og cirka 15 kilometer langt.
Langs kysten i de amerikanske afsnit, havde man kontrol over byerne Vierville-sur-Mer, Saint-Laurent-sur-Mer og Colleville-sur-Mer ved Omaha Beach, hvor et halvanden kilometer dybt og seks kilometer langt brohoved er etableret. Bag Utah Beach havde de amerikanske faldskærmssoldater kontrol over spredte områder op til 11 kilometer inde i landet.
Tirsdag den 6. juni 1944 var blot en af mange ”D-Dage” under 2. verdenskrig – en konflikt som i mere end fem år involverede hele kloden og kostede 56,4 millioner menneskeliv – både militært og civil. De allieredes landgang i Normandiet var overordnet set en succes, som efterfølgende kom til at få afgørende betydning for selve krigens forløb og afslutning.
I den største søbårne invasion i historien blev der den første dag landsat 132.700 mand på de fem strandafsnit, og yderligere 23.400 mand blev enten nedkastet med faldskærm eller landsat med svævefly. Det spinkle brohoved forblev sårbar overfor tyske modangreb - der var stadig forfærdelige kampe som ventede forude - men der var taget et afgørende skridt i retning af befrielsen af Europa.
Øvrige afsnit i D-DAG: 6 JUNI 1944 og KAMPEN OM NORMANDIET
OPERATION BODYGUARD: ET GIGANTISK BEDRAG.....læs mere her
D-DAG: TAL OG FAKTA.....læs mere her
D-DAG: TIME FOR TIME.....læs mere her
KAMPEN OM NORMANDIET.....læs mere her
TEKNOLOGI ANNO 1944.....læs mere her
OVERLORDS ANSIGTER.....læs mere her
ALG: FLYVEPLADSERNE.....læs mere her
DE FEM STRANDE.....læs mere her
DE BRITISKE OG AMERIKANSKE LUFTLANDSÆTNINGER.....læs mere her
DENGANG OG NU.....læs mere her