"Eventyret venter den, som forstår at gribe det"
KAMPEN OM NORMANDIET: BEGYNDELSEN TIL ENDEN
Selvom D-dag havde været en succes, der sikrede de allierede et fodfæste i Vesteuropa, med tabstal der var langt lavere en frygtet, så skulle de allieredes videre fremmarch i de kommende dage og uger vise sig, at blive noget af en udfordring for de allierede ledere. Invasionsplanen forudså en erobring af St. Lô, Caen og Bayeux på førstedagen, og en frontlinje der var rykket 15 kilometer ind i landet. Virkeligheden var dog en helt anden. Britiske og canadiske enheder var seks uger om at erobre Caen, mens der skulle gå mere end en måned amerikanske enheder havde befriet Saint-Lô. Bayeux blev befriet af enheder fra briternes 50th Infantry (Northumbrian) Division på D+1 – uden at den historiske by led overlast.
I den vestlige del af invasionsområdet havde amerikanske styrker fået til opgave at befri Cotentin-halvøen og erobre den strategisk vigtige by Cherbourg, der ville give de allierede adgang til en dybvandshavn. Området bag Utah- og Omaha Beach var kendetegnet af Bocagen, med stendiger og jordvolde med op til fire meter høje hække. Et terræn der var som skabt til forsvar, hvor amerikanerne måtte kæmpe om hver eneste kvadratmeter. Desuden havde tyskerne ladet store dele af lavtliggende marskområde bag Utah Beach oversvømme.
På D+3 indser de allierede ledere at Cherbourg ikke kan erobres hurtig nok. I stedet vælger man at afskære halvøen, for at forhindre tyskerne i at sende forstærkninger mod Cherbourg. Efter en række fejlslåede forsøg fra den relativt uprøvede 90th Infantry Division, vælger Major General Joseph ”Lightning Joe” Collins, chefen for VII Corps at overdrage opgaven til den rutinerede 9th Infantry Division. Den 17. juni når divisionens enheder vestkysten af Cotentin-halvøen – som nu er delt i to. Sammen med 4th- og 79th Infantry Division, overtager 9th Infantry Division den 19. juni - efter voldsomme kampe – kontrollen over halvøen. Den 26. juni erobres Cherbourg. På dette tidspunkt har tyskerne ødelagt havnefaciliteterne, som først er tilbage i fuld drift i begyndelsen af september.
Kampene i Caen-området hvor britiske og canadiske enheder bl.a. står overfor tyskernes 21. Panzerdivision, 12. SS-Panzerdivision ”Hitler Jugend” er havnet i et dødvande. Under Operation Perch forsøger XXX Corps at rykke videre sydpå mod Mont Pinçon, men annullerer forsøget til fordel for en knibtangsmanøvre der skal omringe Caen. XXX Corps, med elementer af 7th Armoured Division rykker fra Tilly-sur-Seulles mod Villers-Bocage, mens I Corps forsøger at passere øst om Caen. Angrebet fra I Corps bliver hurtigt bremset, mens det kortvarigt lykkes XXX Corps at erobre Villers-Bocage. De britiske enheder havner i et baghold, som bliver indledningen på et daglangt salg ved Villers-Bocage, der tvinger briterne til at trække sig tilbage mod Tilly-sur-Seulles.
Efter flere dages forsinkelser på grund af en voldsom storm, indledes Operation Epsom den 26. juni 1944. Det er VIII Corps forsøg på at svinge uden om Caen, for at angribe byen fra sydvest og etablere et brohoved ved Odon-floden. Operationen mislykkedes, men tyskerne mister adskillige kampvogne, efter at have kastet enhver disponibel pansret enhed ind i slaget.
Feldmarschall von Rundstedt bliver den 1. juli fjernet fra sin post som Oberbefehlshaber West, efter at han har givet udtryk for at krigen nu var tabt. Han erstattes af Feldmarschall Günter von Kluge. De nordlige forstæder til Caen bombes om aftenen den 7. juli og bliver efterfølgende besat, som et led i Operation Charnwood den 8. og 9. juli. Mellem den 18. og 21. juli gennemføres operationerne Atlantic og Goodwood, hvor resten af Caen og højdedragene syd for byen erobres, selvom store dele af byen på dette tidspunkt allerede ligger i ruiner.
Den 20. juli overlever Hitler et mordforsøg i sit hovedkvarter på Østfronten – kendt som Wolfschanze – i det besatte Polen. På trods af det fejlslåede forsøg får følgerne af plottet mod Hitler, konsekvenser for en række højtstående tyske militærpersoner.
Efter at 1st US Army har sikret sig kontrol over Cotentin-halvøen, så langt som til St. Lô i syd, iværksættes Operation Cobra den 25. juli. Fem dage senere har de amerikanske styrker nået Avranches. Den 30. juli iværksætter briterne Operation Bluecoat der skal sikre Vire og højdedragene ved Mont Pinçon. Den 1. august aktiveres General George Patton´s 3rd US Army, som på kort tid befrier store dele af Bretagne og når Loire-floden, mens 1st US Army opretholder presset mod Le Mans, for at beskytte deres flanke. Den 3. august er Patton i stand til at efterlade en lille styrke i Bretagne, før hovedstyrken bevæger sig i østlig retning, mod området syd for Caen hvor koncentrationen af tyske enheder er størst. Den 4. august beordrer Hitler en modoffensiv – Operation Lüttich – iværksat, til trods for at flere af hans generaler fraråder operationen.
Mens 2nd Canadian Corps den 8. august, som et led i Operation Totalize, fra Caen rykker mod i retning mod Falaise, øjner de allierede hærledere Bradley og Montgomery, muligheden for at fange største delen af de tyske styrker i en lomme ved Falaise. Den 11. august når 3rd US Army byen Alençon. Selvom Hitler den 14. august stadig insisterer på at hans styrker skal iværksætte en modoffensiv, begynder Feldmarschall von Kluge og hans officerer, at planlægge en tilbagetrækning mod Seinen. De tyske styrke er voldsomt hæmmede af Hitlers insisteren på, at træffe alle større beslutninger selv. Hvilket betød at de stod uden ordrer i mere end 24 timer, mens informationer blev sendt frem og tilbage, mellem slagmarkerne i Normandiet og Hitlers residens på Obersalzberg i de bayerske Alper.
Om aftenen den 12. august spørger General Patton, Bradley om hans enheder skal fortsætte mod nord, for at lukke lommen og omringe de tyske styrker. Bradley afviser, fordi Montgomery allerede havde tildelt opgaven til 1st Canadian Army, som skulle erobre området fra nord. Canadierne møder voldsom modstand og erobrer Falaise den 16. august. Lommen ved Falaise lukkes den 21. august. Selvom i omegnen af 100.000 tyske soldater er fanget i lommen, lykkes det mere end 40.000 at undslippe. Montgomerys dispositioner hvad angår Falaise lommen blev voldsomt kritiseret af de amerikanske generaler, især Patton. Selvom Bradley efter bedste evne forsøgte at overbevise Patton om, at han næppe ville have været i stand til at lukke hullet selv, medførte det følgende kommentar fra den iltre general: "Some goddamn fool once said that flanks have got to be secure. Since then sonofabitches all over the globe have been guarding their flanks. I don't agree with that. My flanks are something for the enemy to worry about, not me. Before he finds out where my flanks are, I'll be cutting the bastard's throat".
Hitler fjerner von Kluge fra sin post som Oberbefehlshaber West den 15. august, og erstatter ham med Feldmarschall Walter Model. Den 19. august begår von Kluge selvmord, efter at Hitler er blevet bekendt med hans involvering i det fejlslåede attentat den 20. juli.
Den 19. august øger La Résistance sine aktiviteter mod tyskerne i Paris. Eisenhower, der blot ville omgå byen for at jagte andre mål. Da der indløber rapporter om at befolkningen sulter, og at Hitler har intentioner om at ødelægge byen, insisterer General de Gaulle på at byen omgående skal befries. Den 24. august rykker franske enheder fra 2e Division Blindée (2. pansrede division), under ledelse af General Philippe Leclerc mod byen fra vest, mens amerikanske enheder 4th Infantry Division nærmer sig fra syd. Natten igennem er der spredte kampe i byen - om morgenen den 25. august 1944 er Paris befriet.
Operationerne i de britiske og canadiske områder fortsatte måneden ud. Den 25. august har den amerikanske 2nd Armoured Division kæmpet sig vej til Elbeuf, hvor der etableres kontakt med pansrede britiske og canadiske divisioner. Den canadiske 2nd Infantry Division rykker om morgenen den 27. august ind i Forêt de la Londe (La Londe skoven) ved Siene-floden. Skoven er svært befæstet, i løbet af de næste tre dage lider 4th og 6th Canadian Infantry Brigade voldsomme tab. Den 30. august trækker tyskerne sig tilbage mod Seine. Senere samme dag krydser 3rd Canadian Infantry Division, Seine-floden nær Elbeuf og rykker ind i Rouen hvor de tiljubles af indbyggerne.
Den 1. september overtager Eisenhower den direkte kommando over alle allierede landstyrker. Han er bekymret over mulige tyske modangreb og de begrænsede mængder af materiel, som ankommer til Frankrig, og beslutter sig for at fortsætte operationerne over en bred front. Den 12. september, kan allierede enheder, der måneden forinden er landsat i Sydfrankrig, etablere kontakt med deres kollegaer i Normandiet.
Den allierede landgang i Normandiet var den største amfibiske landgangsoperation i historien, og det efterfølgende ”Slaget om Normandiet” fik en afgørende rolle i afslutningen på krigen i Europa. Åbningen af den ”anden front” i Europa tvang ikke kun tyskerne til, at flytte enheder fra Østfronten til Normandiet, den var også voldsomt psykisk slag mod Wehrmacht, der frygtede en gentagelse af 1. verdenskrig. En periode, der blev kendt som ”Kapløbet om Europa”, mellem Stallins styrker og de vest allieredes styrker, som af mange historikere anses som begyndelsen til den kolde krig.
Mere end 425.000 allierede og tyske soldater er meldt dræbt, såret eller meldt savnet under ”Slaget om Normandiet”. Et tal der inkluderer over 209.000 allierede tab, med næsten 37.000 døde blandt landtropperne og yderligere 16.714 døde blandt de allierede luftstyrker.
Øvrige afsnit i D-DAG: 6 JUNI 1944 og KAMPEN OM NORMANDIET
OPERATION BODYGUARD: ET GIGANTISK BEDRAG.....læs mere her
D-DAG: TAL OG FAKTA.....læs mere her
D-DAG: TIME FOR TIME.....læs mere her
TEKNOLOGI ANNO 1944.....læs mere her
OVERLORDS ANSIGTER.....læs mere her
ALG: FLYVEPLADSERNE.....læs mere her
DE FEM STRANDE.....læs mere her
DE BRITISKE OG AMERIKANSKE LUFTLANDSÆTNINGER.....læs mere her
DENGANG OG NU.....læs mere her