Rejseguiden

REJSEGUIDEN

"Normandiet 1944 - en militærhistorisk rejseguide til D-dag og invasionskysten"

OPLEV HISTORIEN PÅ EGEN HÅND


Når turen går til Nordfrankrig og du ønsker et bedre og mere gennemgribende indblik i de historiske begivenheder som ledte op til D-dag, selve D-dag og de allierede troppers landgang den 6. juni 1944, så er "Normandiet 1944 - en militærhistorisk rejseguide til D-dag og invasionskysten" en fantastisk rejseguide at have ved hånden. Den 438 sider store og helt unikke DANSKE rejsebog, indeholder bl.a. 17 forslag til velplanlagte ture til de historiske lokaliteter på alle fem strandafsnit, samt GPS-koordinater til mere end 600 forskellige interessepunkter såsom monumenter, mindesmærker, museer, soldaterkirkegårde samt de tyske Wiederstandsneste og Stûtzpunkte. "Normandiet 1944 - en militærhistorisk rejseguide til D-dag og invasionskysten" er en omfattende og yderst detaljeret dansk militærhistorisk rejseguide, der giver globetrottere, historiefans og andre interesserede en fascinerende smutvej til at planlægge en militærhistorisk lærerig tur til Normandiet.




Her følger et miniportræt af de enkelte kapitler i bogen:

Hvis du bor i Norge og ønsker å kjøpe boken - ta kontakt med forfatteren her.

1. Normandiet

Erobret af romere og frankere, kontrolleret af normannerne, besat af tyskerne, befriet af de allierede - Normandiet har en turbulent fortid. I kapitel 1 skildrer jeg kort Normandiets, til tider omtumlede historie. Der er lidt omkring topseværdighederne i de to regioner: Haute-Normandie og Basse-Normandie, samt en generel turistinformation (hvad må man, hvad må man ikke), lidt omkring overnatningsmuligheder og bilferie i Frankrig generelt, samt lidt info omkring det at være ”slagmarksturist” i Normandiet (7 sider).

2. En guide til navne, kodeord, fakta og tal omkring D-dag

I kapitel 2 finder du en guide (alfabetisk) til navne, udtryk og forkortelser du vil møde i bogen, samt generelle tal og fakta omkring D-dag, som f.eks.: hvad betyder ”D’et” i D-dag?, hvilke allierede nationer deltog?, hvor store var de allierede og tyske tab på D-dag? osv. (4 sider).

For at give læseren og den rejsende en general forståelse af hændelserne som ledte op til den allierede invasion i Normandiet, har jeg i de næste kapitler samlet en række historiske sammendrag, hvor jeg i korte passager skildrer de væsentligste begivenheder fra Wehrmachts indmarch i Frankrig i sommeren 1940, tiden under besættelsen og en skildring af de allieredes lange vej til invasionen – fra den indledende planlægning og forberedelse - frem til selve angrebet på Hitlers ”Festung Europa”.

3. Fire år under tysk besættelse – Wehrmacht i Frankrig

I kapitel 3 har jeg samlet en række af de væsentligste begivenheder under det tyske besættelsesregime i Frankrig, hvor jeg i korte passager beskriver tiden under besættelsen, fra Wehrmachts indmarch i Frankrig i forsommeren 1940, til Rommel og von Rundstedts kontroverser i foråret 1944 (4 sider).

4. Atlantvolden – Hitlers ”Festung Europa”

I kapitel 4 skildrer jeg kort Atlantvoldens tilblivelse. Hitlers såkaldte ”Festung Europa”, der skulle mure Europa inde. Det angiveligt uovervindelige fæstningsanlæg ved Atlanterhavet viste sig at være det måske største fantom under hele 2. Verdenskrig. På mindre end et døgn er de allierede trængt igennem det forsvarsanlæg, tyskerne havde brugt fire år på at opføre. (4 sider).

5. Vildledningen - tyskernes uvidenhed om tid og sted for invasionen

I kapitel 5 skildrer jeg de allierede vildledningsoperationer som f.eks. Operation Fortitude og det såkaldte ”Double Cross System” – elementer som indgik i et stort gigantisk fupnummer, der omfattede efterretningsenheder, lokale og landsatte agenter og ikke mindste en hel spøgelseshær. De yderst hemmelige vildledningsoperationer havde bl.a. til formål at fastholde tyskerne i troen på, at landgangen i Normandiet blot var en afledningsmanøvre (4 sider).

6. De tyske tropper i Frankrig

Oberbefehlshaber West rådede over intet mindre end 58 divisioner, der enten direkte eller indirekte indgik i planerne for forsvaret af Atlantvolden i Frankrig. I kapitel 6 finder du bl.a. et ”mini” portræt af de seks infanteridivisioner, tre panserdivisioner og et faldskærmsregimentet, som på D-dag og de følgende dage stod over for de allierede styrker i Normandiet (6 sider).

7. De tyske kystbatterier, Stützpunkte og Widerstandsneste

I kapitel 7 finder du en oversigt over de kystbatterier, forsvarsstillinger og støttepunkter, som var i aktion på D-dag, delt op i de forskellige kystforsvarsafsnit, med en kort beskrivelse af deres bemanding og bevæbning, samt GPS-koordinater. Mere end 120 af disse anlæg er udstyret med et GPS-koordinat. (13 sider).

8. De allieredes lange vej til invasionen

Den allierede invasion den 6 juni 1944 markerede ikke kun den største, amfibiske landgangsoperation i militærhistorien. Dagen markerede også afslutningen på flere år med detaljeret analysering, planlægning og træning på alle niveauer i det militære hierarki. Et planlægningsarbejde, som på imponerende vis blev omsat til en vellykket landgangsoperation. Selvom selve planlægningen først for alvor tog fart i 1943, blev der allerede i juni 1940 truffet beslutninger og foranstaltninger, der skulle bane vejen for en invasion på det europæiske fastland. I kapitel 8 finder du en kronologisk gennemgang af de væsentligste beslutninger og begivenheder, som hver især, enten direkte eller indirekte, havde indflydelse på invasionen og dens udfald (23 sider).

9. Planerne for Operation Neptune og Operation Overlord

I kapitel 9 beskæftiger jeg mig indgående med de allieredes planer for invasionen – planer som var opdelt i to særskilte faser - Operation OVERLORD og Operation NEPTUNE. Mens planerne for OVERLORD omfattede alle kamphandlinger fra landgangen og frem til den (forhåbentlige) endegyldige allierede sejr i Nordvestfrankrig, omfattede NEPTUNE det amfibiske angreb fra søsiden, og erobringen af det indledende brohoved. Desuden skildres den franske modstandsbevægelses rolle – ikke kun under OVERLORD og NEPTUNE – men også i perioden op til selve invasionen (8 sider).

Bogen indeholder 17 historiske ”KØR SELV ruter, som er tilrettelagt efter 630 GPS-koordinater, som fører læseren/den rejsende til 748 monumenter, mindesmærker, museer, soldaterkirkegårde, attraktioner og andre seværdigheder i mere end 200 normanniske byer langs invasionskysten og det umiddelbare bagland. Hver rute er koncentreret i et forholdsvist lille, geografisk område. Således er den korteste tur på kun 15 kilometer, mens den længste er på 67 kilometer (uden afstikkere). Afhængigt af interesse og fordybelse strækker hver enkelt tur sig over et tidsrum på mellem 3 og 9 timer. Med andre ord: vælger du slavisk at følge bogens 17 historiske ruter, er der snildt til 17 dages ophold - plus det løse. De 17 ruter er fordelt på i alt 6 kapitler. Hvert kapitel beskæftiger sig indgående med ét specifikt invasionsafsnit.

10. Orne brohovedet: de britiske luftlandsætninger

I dette kapitel har jeg viet 39 sider til de britiske luftlandsætninger, ofte blot omtalt som Orne brohovedet, hvor du ikke kun finder en detaljeret skildring af:

• Optakten til angrebet – hvad gik forud
• De stillede opgaver for 6th Airborne Division.
• Selve angrebsplanen.
• Det tyske forsvar i nedkastningsområdet.

Du finder også 3 detaljerede og veltilrettelagte historiske ”KØR SELV” ruter, som giver dig muligheden for at opleve historien helt tæt på - og på EGEN HÅND. De tre ruter strækker sig over sammenlagt 88 kilometer (med afstikkere 112 kilometer), som fører dig til 93 historiske lokaliteter og mindesmærker - ALLE med GPS-koordinat - i 33 byer, som spillede en central rolle under de britiske luftlandsætninger.

11. Sword Beach: landgangen på D-dag

I dette kapitel har jeg viet 38 sider til angrebet på Sword Beach, hvor du ikke kun finder en detaljeret skildring af:

• Optakten til angrebet – hvad gik forud
• De stillede opgaver for den britiske 3rd Infantry Division
• Selve angrebsplanen
• Det tyske forsvar på Sword Beach og i det umiddelbare bagland

Du finder også 3 detaljerede og veltilrettelagte historiske ”KØR SELV” ruter, som giver dig muligheden for at opleve historien helt tæt på - og på EGEN HÅND. De tre ruter strækker sig over sammenlagt 86 kilometer (med afstikkere 93 kilometer), som fører dig til 215 historiske lokaliteter og mindesmærker - ALLE med GPS-koordinat - i 26 byer langs kysten og i det umiddelbare bagland til Sword Beach.

12. Juno Beach: landgangen på D-dag

I dette kapitel har jeg viet 38 sider til angrebet på Juno Beach, hvor du ikke kun finder en detaljeret skildring af:

• Optakten til angrebet – hvad gik forud.
• De stillede opgaver for den canadiske 3rd Infantry Division.
• Selve angrebsplanen.
• Det tyske forsvar på Juno Beach og i det umiddelbare bagland.

Du finder også 2 detaljerede og veltilrettelagte historiske ”KØR SELV” ruter, som giver dig muligheden for at opleve historien helt tæt på - og på EGEN HÅND. De to ruter strækker sig over sammenlagt 107 kilometer (med afstikkere 112 kilometer), som fører dig til 106 historiske lokaliteter og mindesmærker - ALLE med GPS-koordinat - i 37 byer langs kysten og i det umiddelbare bagland til Juno Beach.

13. Gold Beach: landgangen på D-dag

I kapitel 13 har jeg viet 49 sider til angrebet på Gold Beach, hvor du ikke kun finder en detaljeret skildring af:

• Optakten til angrebet – hvad gik forud
• De stillede opgaver for 50th (Northhumbrian) Infantry Division
• Selve angrebsplanen
• Det tyske forsvar på Gold Beach og i det umiddelbare bagland

Du finder også 3 detaljerede og veltilrettelagte historiske ”KØR SELV” ruter, som giver dig muligheden for at opleve historien helt tæt på - og på EGEN HÅND. De tre ruter strækker sig over sammenlagt 86 kilometer (med afstikkere 94 kilometer), som fører dig til 114 historiske lokaliteter og mindesmærker - ALLE med GPS-koordinat - i 25 byer langs kysten og i det umiddelbare bagland til Gold Beach

14. Omaha Beach: landgangen på D-dag

I kapitel 14 har jeg viet 64 sider til angrebet på Omaha Beach og Pointe du Hoc, hvor du ikke kun finder en detaljeret skildring af:

• Optakten til angrebet – hvad gik forud
• De stillede opgaver for 1st- og 29th Infantry Division, samt 2nd Ranger Battalion
• Selve angrebsplanen
• Det tyske forsvar på Omaha Beach og i det umiddelbare bagland

Du finder også 2 detaljerede og veltilrettelagte historiske ”KØR SELV” ruter, som giver dig muligheden for at opleve historien helt tæt på - og på EGEN HÅND. De to ruter strækker sig over sammenlagt 56 kilometer (med afstikkere 76 kilometer), som fører dig til 90 historiske lokaliteter og mindesmærker - ALLE med GPS-koordinat - i 25 byer langs kysten og i det umiddelbare bagland til Omaha Beach.

15. Utah Beach: landgangen på D-dag - inklusive de amerikanske luftlandsætninger

I kapitel 15 har jeg viet 108 sider til angrebet på Utah Beach og de amerikanske luftlandsætninger, hvor du ikke kun finder en detaljeret skildring af:

• Optakten til angrebet – hvad gik forud
• De stillede opgaver for 4th Infantry Division samt 82nd- og 101st Airborne Division
• Selve angrebsplanen
• Det tyske forsvar på Utah Beach og i det umiddelbare bagland

Du finder også 4 detaljerede og veltilrettelagte historiske ”KØR SELV” ruter, som giver dig muligheden for at opleve historien helt tæt på - og på EGEN HÅND. De fire ruter strækker sig over sammenlagt 173 kilometer (med afstikkere 228 kilometer), som fører dig til 128 historiske lokaliteter og mindesmærker - ALLE med GPS-koordinat - i 65 byer langs kysten og i det umiddelbare bagland til Utah Beach.

16. Normandiets soldater kirkegårde og museer

Om det er i nord, syd, øst eller vest – overalt i Normandiet finder man soldater kirkegårde. De i tusindvis af gravsten står i dag tilbage, som tavse vidner fra kampene i sommeren 1944. Særligt i området langs invasionskysten kysten findes en lang række kirkegårde, nogle mere kendte end andre. I kapitel 16 finder du et ”mini” portræt af de enkelte kirkegårde, samt en fortegnelse over museer, sorteret efter by i alfabetisk rækkefølge, som var aktive på datoen for udgivelsen af denne bog. (6 sider).

17. og 18. Uddrag af den allierede ”Order of Battle” på D-dag / Literaturfortegnelse (kildeliste)

I kapitel 17  finder du en oversigt over de væsentligste allierede enheder som var aktion på D-Dag. Enheder du vil stifte bekendtskab med i bogen. I kapitel 18 finder du en literaturfortegnelse over bøger og opslagsværker, der er anvendt som kilder til bogen. (10 sider).

LÆSERNES KOMMENTARER:


Jørgen M R: En super god rejseguide, der både tager det historiske, overordnede og ikke mindst helt ned i detaljen. Ja, i gå afstand. Har netop læste den helt igennem. Gode oplevelser til alle.

Jette G L: Jeg har købt bogen. Og selvom jeg har været i Normandiet 7 gange, er der stadig masser af ting jeg ikke har set, så bogen skal helt sikkert med i næste tur planlægning

Gitte P: Bogen er FANTASTISK.

Poul A: Genialt værk, så enkelt kan det siges!

Allan B: Fantastisk bog, guide og opslagsværk.

Mogens L: Du har lavet et enestående arbejde med din første bog, der er helt oppe på siden af den litteratur, jeg normalt køber i udlandet.

Ulrik A: Anbefales helt klart. Super god rejseguide om invasionskysten. Brugte den til at køre efter i efterårsferien.

Christina V S: Kan varmt anbefale denne bog, vi har nydt godt af al din viden, tak Hans Martin

Mikael S: Jeg har købt bogen. Det er en super guide som gør at man får meget mere ud af sit besøg.

Jakob Ø: Jeg kan kun anbefale bogen. Absolut bedste guide ever. Den slår de tidligere engelske med mange mil.

Ånder S: Kan ikke andet end anbefales. Fra d. 4 til d. 10 juni gik jeg fra Caen, langs strandene til St. Mere-Eglise. Bogen gav et utroligt detaljeret overblik, ”nye” spændende steder, lokale fif og ikke mindst en utrolig oplevelse at stå midt i historien, når man læste om hvad der var sket på det sted man befandt sig. Tak for den !!

Aage V: Fantastisk bog, kan kun læse et kapitel af gange, så spændende er den.

Ole R: Meget fin og gennemarbejdet ”håndbog” med mange turanvisninger, absolut anbefalelsesværdig.

Carina L C: Den bog er guld værd – jeg har længe tjent pengene hjem igen, bare via de tips der er i den! Alt det jeg ikke vidste, som man har brug for at vide om at rejse i Frankrig – det er serveret på et sølvfad – lige klar til at tage med på rejsen.

Henrik P: Kan kun anbefale at købe bogen, tak for god info.

Bjørn K N-B: Fantastisk velskrevet og nyttig bog

Annette P I: Det er en gennemført og detaljeret bog

Poul-Erik H: Det er en super god bog, et helt opslagsværk til alt hvad du vil vide om strandene nu og dengang.

Mads N F: Kan klart anbefale bogen!! Mange timers spændende, relevant oplysende læsning. Masser af fif og god inspiration til ture og steder der skal ses, masser af faktuelle oplysninger om både D-dag og praktiske rejse forhold.

Benny G: Overraskende god bog, jeg er i gang med.

Kenneth H R: Bogen er alle pengene værd, så er vi nok nødt til at tage til Normandiet igen næste år.

Bjørn K: Et digert værk, kan kun anbefales med masser af nyere billeder og gamle tillige. Meget interessant og informativ.

Anders B E: Jeg kan virkelig anbefale det fremragende værk. Det er simpelthen det mest gennemarbejdede værk på dansk om Normandiet, hvis man er en nørd der gerne rejser rundt for at blive klogere på historien om Operation Overlord!

Hans K T C: Er i gang med at læse bogen. Fantastisk detaljeret og spændende bog. Skal med til Normandiet når jeg kommer derned.

Bruno V: Kan kun anbefales

Bjørn K: Har tidligere skrevet lidt, men vil gerne anbefale igen, værk med spændene billeder før og nu. Det er simpelthen et historisk værk med så meget info så man tror det ikke kan lade sig gøre.

QUICK GUIDE til indtastning af koordinater


Den militærhistoriske rejseguide indeholder som beskrevet mere end 600 GPS-koordinater til historiske seværdigheder i Normandiet. For ikke øvede kan tasningen af koordinater være en smule ufordrende. I dokumentet ved siden af, har jeg sammensat en "QUICK GUIDE", som viser hvordan du taster koordinater på din Android telefon, tablet, iPhone eller iPad (iOS) enhed - rigtig god fornøjelse. Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte mig. Du kan bruge  Kontakt ikonet på bjælken nedenfor