Normandiet er et fænomen. I kun to århundreder var regionen et politisk uafhængigt hertugdømme, alligevel er Normandiet som område den dag i dag, en af franskrigs mest berømte regioner - til trods for, at der ikke er andre naturlige grænser end havet. Normandiet er synonym med paladser og slotte, katedraler og klostre – en stolt region med store kulturelle traditioner. Og med Mont St. Michel besidder Normandiet den mest berømte turistattraktion i Frankrig, efter Eiffeltårnet og Louvre.
Oste, køer og heste
Normandiet associeres med Étretats hvide kridtklipper såvel som med oste, køer og heste. Statistisk set er der en ko for hver femte indbygger i Normandiet; der hersker ikke tvivl om, at landbrug, eller rettere kvægavl og mælkeproduktion, prioriteres højt – hvilket tydeligt ses i udvalget af mælkeprodukter. De mest berømte normanniske oste er Camembert, Pont-l’Évêque, Livarot og Neufchâtel, men også smørret fra Isigny nyder verdensberømmelse; allerede i det 19. århundrede anbefalede den franske mesterkok Antonin Carême - i hans kogebøger - at der udelukkende blev brugt smør fra Isigny. Apropos køer, så må man ikke glemme områdets mange heste. Hesteavl spillede allerede under Wilhelm Erobrerens tid en vigtig rolle. I dag fastholdes denne tradition af talrige private opdrættere og de nationale stutterier Haras National du Pin og Haras National de Saint-Lô.
Havne- og handelsbyer
Trods landbrugets dominans må man ikke foranlediges til at tro, at Normandiet er en stor bondegård. Byer og industriområder kendetegner frem for alt Seine-dalen. Området langs Seine-flodens nedre løb hører til blandt det rigeste og tættest befolkede i Frankrig; mens havnene i Le Havre og Rouen, to af udseende ekstremt forskellige byer, spiller en væsentlig rolle i den franske im- og eksporthandel. Mens det lykkedes Le Havre ”at genopstå som Fugl Føniks af asken” fra Anden Verdenskrigs ruiner, forblev Rouen - Normandiets hovedstad - der ligeledes var hårdt ramt, tro mod sin rolle som en stolt handelsby. I dag virker Rouen relativt træg, langt mere levende virker Caen – den finurlige universitetsby, der samtidig er hovedstad i departementet Calvados og regionen Basse-Normandie (Nedre Normandiet).
Kysten og invasionsstrandene
Det ærværdige Honfleur og det mondæne Deauville med sine hestevæddeløb er sammen med Étretat de mest berømte byer på den normanniske kyst - en kyst, der spillede en afgørende rolle i befrielsen af Europa under anden verdenskrig. På strandene i departementet Calvados støder man på navne som Sword Beach og Omaha Beach – langs hele kysten finder man vidnesbyrd om et af verdenshistoriens mest dramatiske øjeblikke. Næppe nogen anden europæisk region er så præget af sporene fra Anden Verdenskrig som Normandiet. I dag står bunkere, mindesmærker og i tusindvis af gravsteder tilbage som de tavse vidner om krigens rædsler.
Yndige byer og landsbyer
Normandiet har stolte traditioner, der går helt tilbage til middelalderen. En fortid, der stadig kan mærkes i byer som Rouen, Caen og Bayeux. På UNESCO's verdenskulturarvsliste finder man Mont-Saint-Michel med dets bugt, og det 70 meter lange Bayeux-tapet – og måske overraskende for mange – Le Havre, som modtog prisen for sin unikke efterkrigsarkitektur og byplanlægning. Normandiet gemmer dog på andet; for eksempel Saint-Céneri-le-Gérei – der af mange betegnes som den måske smukkeste landsby i Normandiet, hvis landsbykirke er en sand romansk perle med imponerende senmiddelalderlige fresker. I sidste ende kan du dog finde din helt egen yndlingslandsby hvor som helst i Normandiet, hvad enten det er Barfleur på Cotentin-halvøen, Beuvron-en-Auge, Le Bec-Hellouin eller Lyons-la-Forét med sin historiske markedshal. Ikke at forglemme Honfleur, den idylliske lille havneby med de lodrette, skiferbeklædte huse, der spejler sig i havnebassinet.
Bindingsværk
Kendetegnende for Normandiet er bindingsværksarkitekturen, en byggestil der tilmed ses anvendt i lader og slotsbygninger. Husene består af et bærende træskellet med lodrette stolper og tværbjælker, forstærket med diagonale stivere. Konstruktioner, som ved første øjekast ser uregelmæssige ud. Man skal dog ikke foranlediges til at tro, at formgivningen skyldes manglende evner hos datidens bygherrer - det er i stedet et bevidst integreret design, der skyldes tømmerets uregelmæssige vækst. Åbningerne i træskelettet (der typisk er lavet af eg) blev oftest fyldt med ler; i de lidt mere mondæne byggerier indgik noget så fornemt som mursten. I øjnefaldende er de typisk meget smalle vinduer. Byggestilen med de tætsiddende stolper og stivere tillod ikke brede vinduer.
Kunst og kultur
De talrige slotte, klostre og katedraler er lige så karakteristiske for det normanniske landskab som æbletræer, køer og heste. Højdepunktet i normannisk arkitektur er uden tvivl Mont-Saint-Michel. Langs Seinedalen ligger klostre og fæstninger som perler på en snor. I dag står de tilbage som tavse vidnesbyrd om kristendommens pragt og de normanniske hertugers magt. Netop i de år, hvor Wilhelm Erobreren satte sig for at erobre England, begyndte man modigt på opførelsen af en række betydningsfulde religiøse bygninger som f.eks. katedralen i Bayeux og de to klostre, Saint-Étienne og Sainte-Trinité i Caen. Et særligt kendetegn ved den anglo-normanniske sakrale arkitektur er i øvrigt de to-tårnede facader, som bl.a. ses på katedralerne i Bayeux, Coutances og Rouen.
Fascinerende landskaber
I Normandiet er drømmen om ”la France profonde” stadig udbredt. Den populære sætning betyder, at det virkelige liv leves på landet og ikke i Paris. Mange franskmænd identificerer sig da også med denne længsel efter livet på landet, selvom deres gemyt og adfærd synes at ligge meget langt derfra. Særligt Pays d’Auge med sine bølgende bakker og små vandløb lever op til det begreb. Den diametrale modsætning hertil finder man på Cotentin-halvøen, hvis rå og golde landskab med de imponerende klippeformationer minder mere om naboregionen Bretagne og Cornwall i England. Ikke at forglemme er scenariet i Mont-Saint-Michel-bugten, hvor klosterbjerget, der dybt forankret i Vadehavet majestætisk rejser sig mod himlen. På samme niveau er de imponerende kridtklipper ved Étretat, hvor de kalkhvide lodret stigende skrænter skaber en fantastisk kontrast til de grønne enge og havets blå – intet under, at malere i mere end to århundreder har opsat deres staffelier netop her. Normandiet er et roligt område, langt væk fra det parisiske stres og jag. Seine-flodens grønne bredder, den smukke Eure-dal og de mange vandløb viser, at Normandiet er et udpræget ”lystfiskerland”. Normandiet er dog ikke kendt for ekstremer, derfor vil man forgæves søge efter ”ægte” bjerge, selvom landskabet i Suisse Normande - det ”normanniske Schweiz” - med de stejle bjergrelieffer, klippeskråninger, øde tinder og brusende floder er som skabt til ture i det fri.
Aktiv ferie for store og små
Selv den smukkeste sandstrand kan på et tidspunkt blive ensformig – strandlivet, kombineret med f.eks. vandringer i Vadehavet, muslingejagt og bygning af sandslotte, holder dog de unge glade og aktive. Ofte kan selv en kort køretur på landet få børnenes øjne til at skinne. Der er næppe nogen region i Europa, der har så mange køer, heste og får samlet på ét sted. Især i de tidlige sommermåneder, hvor føl, kalve og lam skaber trængsel og travlhed på de frodige enge, er en oplevelse i sig selv. Et enestående landbrugsmuseum, ”Ferme du Cotentin", finder man i udkanten af Sainte-Mère-Église. Drømmer afkommet i stedet om løver, tigre og giraffer, er der mulighed for en afstikker til Zoo de Jurques, mens der i Alligator Bay er mulighed for at se krokodiller, alligatorer og varaner. Kvindelige hesteentusiaster tiltrækkes hurtigt af et besøg på et privat eller offentligt stutteri som f.eks. Haras National du Pin, mens drengene let anspores til at udforske et slot. Og hvor opleves middelalderen bedre end i Bayeux, som hvert år i den første juliweekend er centrum for Fêtes médiévales de Bayeux – en storslået middelalderfestival.